Annonce
forside

Tak til Aabenraa Kommunes hjemmepleje

Læserbrev: Den 10. november 2018 sov vores mor Martha Andersen, Rolighedsvej i Bolderslev, stille ind i en alder af 103 år.

Indtil mor blev 100 år, havde hun stort set klaret sig selv med mad fra kommunen og rengøring hver 14. dag.

Efter fødselsdagen gik det hurtigt ned ad bakke. Vi søskende spurgte, om der kunne komme hjemmebesøg af og til, da familien ikke altid kunne være der for hende, men det viste sig hurtigt, at der var behov for mere.

Vi har oplevet, at det hurtigt blev organiseret med flere besøg dagligt - altid af venlige, kompetente medarbejdere, der også havde tid til at tale med os.

Da mor faldt for godt et år siden og ikke længere kunne gå, blev der sørget for, at hun kunne sidde i sin kørestol i stuen. Hun fik ofte besøg af naboer eller familie og kunne også se fjernsyn.

Hele vejen igennem har vi oplevet at kunne være trygge ved, at der blev taget vare om mor på en kærlig, sød og venlig måde. Der var altid pænt og hyggeligt omkring hende. Ofte var der hentet blomster ind fra haven,

En stor tak skal derfor lyde til Aabenraa kommunes hjemmepleje. I kan være stolte af jeres daglige arbejde. Tak til alle de, der har gjort mors sidste tid god.

Vi håber, der også fremover vil være råd til at passe godt på gamle og syge. Vores sundhedssystem er helt unikt, så lad os huske det, når vi betaler vores skat.

Venlig hilsen Marthas fire børn

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce