Annonce
forside

Tak til byrådet. Er ikke imod grøn omstilling

Læserbrev: Jeg vil bringe en tak til borgmester Egon Fræhr, som står i spidsen for økonomiudvalget i Vejen Kommune, hvor det nye vindmølleprojekt blev behandlet med respekt. Det blev nedstemt i udvalget, næsten et enigt udvalg, men man besluttede, at lade sagen gå i byrådet den 5. februar 2019.

Man kan vel også godt sige at det er at tage projektet alvorligt, så det kan blive behandlet seriøst i byrådet. Så er alle da hørt. Derfor også en tak til det byrådsflertal, der fulgte økonomiudvalgets indstilling. Tak til de politikere der står ved den beslutning omkring vindmølleplanen, der blev behandlet i 2014. Vejen kommune undersøgte det godt og grundigt og til bunds, og fandt ud af, at der ikke nogen steder i kommunen er plads til kæmpevindmøller, så Vejen Kommune har allerede for længst opfyldt regeringens ønske om at undersøge mulighederne for landvindmøller.

Jeg er ikke imod grøn omstilling. Jeg synes der kan sættes flere solcelleanlæg op. Best Energy kan jo bare sætte de 10 ha. solceller op. Det generer jo ingen. Det er godt at vide at politikerne lytter til borgerne og vil beskytte yderområderne for total affolkning. Projektet blev afvist i byrådet bl.a. fordi den lokale forankring manglede.

Der er ingen i nærområdet, som synes vi skal have kæmpevindmøller inde i landet. Ud på havet siger folk. Det eneste jeg ønsker er, at vi snart kan blive fri for flere omgange med vindmølleprojekter. Nu har det her stået på siden 2013. Jeg ønsker fred og ro til at nyde min alderdom at kunne nyde haven og den skønne natur, og leve i fred og harmoni med mine naboer, venner og familie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce