Annonce
forside

Tak til Fræhr og byrådet

Tak til Egon Fræhr og byrådet for Vejen Kommune, fordi I står fast i sagen omkring Skovgårdsvej og nu forsøger ekspropriation gennemført i.h.t. vejloven.

Jeg opfatter sagen således, at byrådet forsøger at beskytte skatteborgernes penge imod krav fra anden side ved blandt andet at følge højesterets indirekte opfordring til at foretage ekspropriationen gennemført via vejloven.

Modparten bebrejder borgmesteren og byrådet for ikke at tage højesterets kendelse til efterretning. Samme person giver udtryk for i J.V. af 24.10, at såfremt han taber striden, vil han med hjælp af landets bedste advokater tage en ny retssag mod Vejen Kommune. Altså vil modparten heller ikke tage en retsafgørelse ad notam.

Flere gange har man kunnet erfare via dagspressen og tv, at modparten foreslår sagen afsluttet i mindelighed. Hvad er i mindelighed for modparten - at kommunen skal købe hans jord, som kommunen ikke har brug for - til sikkert mange millioner/eller at fjerne vejen, som også vil koste adskillige millioner, eller hvad er i mindelighed for modparten?

Modparten placerer sig selv - udadtil - som den lille mand imod den store stygge ulv. Modparten, som helt sikkert er en dygtig landmand, føler sig i andre situationer garanteret ikke som den lille mand, hvilket han jo heller ikke har grund til.

Modparten har fået to millioner for to hektar jord, som er den jord, der er brugt til bro og omtalte vej. Skulle det ikke være en god betaling sådan i al mindelighed. Og så kan modparten endda glæde sig over, at han helt sikkert er i besiddelse af Danmarks flotteste markvej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce