Annonce
Esbjerg

Tak til Lyngvejens Ældrecenter i Esbjerg

Annonce

Læserbrev: Næsten hver dag hører man, at personale ikke helt opfører sig som det skal, over for de beboere som det skal passe på vores plejehjem/ ældrecentre.

Vi har haft lige den modsatte indtryk.

Min mor har de sidste syv år opholdt sig på et ældrecenter i Esbjerg, nemlig Lyngvejens ældrecenter på Lyngvej 93 i Sædding, og vi har aldrig oplevet, at der ikke er taget god hånd om hende.

Det er alle i hele centeret, lige meget om det har været nat eller dag, om det har været folk under uddannelse, ja simpelt hen alle, der har haft med min mor at gøre, i alle de år hun har opholdt sig der. Vi har kunnet ringe på alle tider af døgnet og er altid blevet pænt oplyst om, hvordan det går med min mor, og hvad hun laver. Der har været tid til at fortælle hvad der eventuelt var sket, og min mor har lyst op hver gang at de er kommet ind for at se til hende, når vi har været derude. Særlig når de mandlige plejere kom, ja, så strålede hun over hele hovedet. Så tak til jer alle derude på Lyngvej 93.

Hun har altid, når vi kom - og vi er altid kommet der uanmeldt - været pænt klædt på og pænt ordnet, hvilket vi har været fantastisk glad for.

Min mor blev 97 år, og er nu gået bort. Det var en stor glæde, da hun skulle synges ud, ja, så var der fem fra personalet der stillede op og var med til at synge hende ud, også tak for det alle sammen.

Der var en fantastisk dejlig atmosfære på hjemmet, og man følte aldrig, at man kom til ulejlighed. De havde altid tid til at tale med os og fortælle alt om, hvordan hendes hverdag var gået.

Så jeg syntes bare, at man ikke skal tro, at der, som mange skriver, er dårligt på alle steder, hvor vores gamle er i de sidste år.

Så endnu engang tak til alle, som har passet min mor de sidste år på Lyngvej 93. I har været fantastiske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce