Talebans fremmarch er en tikkende bombe under danske asylsager
Billedet viser skaderne fra en bilbombe i Afghanistans hovedstad Kabul den 4. august. Efter at de internationale styrker har forladt landet tidligere på sommeren, er volden eskaleret. Taleban rykker frem, rekordmange civile bliver slået ihjel, og det kan betyde, at asylvilkårene for afviste afghanere i Danmark ændrer sig. Foto: Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix
25 dage efter at den afghanske regering har bedt europæiske lande om midlertidigt stop af deporteringer til Afghanistan, har Danmark ikke forholdt sig til anmodningen. Men ifølge advokat Niels-Erik Hansen er det et spørgsmål om tid, før afviste afghanere får deres asylsager genoptaget.