Talebans fremmarch er en tikkende bombe under danske asylsager

Udsendelser: Finland, Norge og Sverige har alle gjort det: De har indvilliget i den afghanske præsident Ashraf Ghanis bøn om at stoppe de tvangsmæssige hjemsendelser af afviste, afghanske asylansøgere.

Men det officielle Danmark er tavst. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) holder sommerferie, og ministeriet siger følgende til Avisen Danmark og andre danske medier:

- Ministeriet kan bekræfte, at ministeriet har modtaget en anmodning fra den afghanske regering om midlertidigt at suspendere tvangsmæssige udsendelser til Afghanistan for en periode på tre måneder, som ministeriet er ved at se nærmere på.

Sådan har det heddet sig siden den 10. juli, hvor de modtog anmodningen. En lille måneds tid senere er situationen i Afghanistan kun blevet mere usikker, og er det svært for advokat i asylret Niels-Erik Hansen ikke at motivforske ministeriets tøven.

- Vi er rigtig, rigtig, rigtig mange, der gerne vil vide, hvordan de forholder sig til det her. For hvis Danmark ender med at vurdere, at Afghanistan pt. er for farligt at sende mennesker hjem til, så kan det potentielt betyde, at mange sager skal genoptages.

Niels-Erik Hansen er efterhånden kendt for medierne. Han førte sagen for den syriske kvinde på Nyborg Gymnasium, Aya Abu-Daher, der efter massiv omtale i pressen fik ændret sin midlertidige opholdstilladelse til en permanent. Nu håber advokaten, at han også kan sikre nogle afviste afghanere retten til at blive i Danmark.

- De bør i hvert fald ikke sidde frihedsberøvet på udrejsecentre, hvis der ikke er nogen mulighed for, at de kan rejse hjem alligevel, siger han.

Pr. 15. juni 2021 var der cirka 50 afviste, afghanske asylansøgere i venteposition i Danmark. Det viser tal, som Avisen Danmark har indhentet fra udlændinge- og integrationsministeriet.

Men ifølge Niels-Erik Hansen vil mange afghanere kunne blive “gravet op ad jorden”, hvis sikkerhedsvurderingen ændrer sig. Afviste asylansøgere som lever illegalt i Danmark eller andre steder i Europa kan med andre ord få deres sager genoptaget.

- Og så taler vi lige pludselig om en rigtig stor gruppe, siger advokaten, der allerede selv har sendt fem genoptagelsesanmodninger.

I 2015 kom der 2.331 asylansøgere med afghansk baggrund til Danmark. Siden er antallet af afghanske asylansøgere faldet markant, og det samme er raten for, hvor mange der får lov til at blive. I 2015, 2016 og 2017 var andelen af afghanere, der tildeles asyl, henholdsvis 38 procent, 26 procent og 16 procent.

Niels-Erik Hansen forklarer, at de fleste bliver afvist med begrundelsen, at der findes et såkaldt “internt flugtalternativ”. Selvom man måske kommer fra et krigshærget område, kan man godt rejse hjem. For Afghanistan er arealmæssigt næsten tre gange større end Storbritannien, og der findes flere sikre områder.

- Men når den afghanske præsident siger, at landet ikke er sikkert for hjemsendelse, så er det et rimelig tungtvejende argument. Så jeg tror, at vi læner os kraftigt op ad en praksisændring.

I praksis har Danmark ikke sendt nogle afghanere hjem ved brug af tvang siden starten af juli - altså før den afghanske regerings anmodning. I alt er 17 afghanere blevet hjemsendt i 2021 - ni af egen fri vilje og otte tvangsmæssigt. Den seneste hjemsendelse til Afghanistan fandt sted den 26. juli, men det bemærkes, at der var tale om en frivillig udsendelse. Det oplyser udlændinge- og integrationsministeriet.

Og både FN’s Flygtningehøjkommisariat (UNHCR) såvel som regeringens støttepartier opfordrer Danmark til at passe på.

- Vi ser en dramatisk og voldsom eskalering i Afghanistan. Antallet af civile som er omkommet er steget med 29 procent i forhold til sidste år. Næsten 300.000 mennesker er alene i år blevet drevet på flugt, siger Elisabeth Arnsdorf Haslund, som er UNHCR's officielle talsperson for Danmark.

- I UNHCR har vi igennem længere tid opfordret alle lande til at være meget varsomme med at sende afviste asylansøgere tilbage til Afghanistan.

Overfor Avisen Danmark beskrev De Radikale og Enhedslisten regeringens manglende svar til den afghanske regering som henholdsvis “fuldstændig bizar” og “uforsvarligt”.

-Jeg synes, det er fejt. Selvfølgelig skal vi ikke sende folk tilbage til Afghanistan i den nuværende situation. For der er ingen, der ved, hvordan det udvikler sig, sagde Enhedslistens Jette Gottlieb blandt andet.

Kristian Hegaard fra De Radikale opfordrede regeringen til at gøre som nabolandene og officielt sætte deporteringerne i bero.

Siden da er Taleban rykket længere frem og er nu tæt på at erobre provinshovedstaden Lashkar Gah. I forvejen har den islamistiske milits taget kontrol over mere end halvdelen af Afghanistans 400 distrikter.

Det har skabt ikke bare én, men hele tre asylproblematikker for Danmark. Foruden sagen om det midlertidige stop for deporteringer, raser debatten også om de afghanske tolke og lokalt ansatte, der har arbejdet for danske soldater i kampen mod Taleban.

Mens blandt andre amerikanerne er gået i gang med at evakuere deres ansatte, har den danske regering henvist til den såkaldte tolkeaftale fra 2013. En ordning, der ifølge mange kritikere er for restriktiv og langsommelig.

Derfor har Danmark netop firedoblet antallet af folk fra den såkaldte taskforce, der skal sagsbehandle de lokalt ansatte afghanere, der vil til Danmark.

Samtidig skal udlændinge- og integrationsministeriet måske ruste sig på, at mange afghanere er på vej mod Europa til fods. I sidste uge skrev Avisen Danmark om, at op mod 1000 afghanere ankommer i Tyrkiet dagligt. Og søndag udtrykte Norges statsminister, Erna Solberg, bekymring for, at Talebans fremmarch ville skabe nye flygtningestrømme.

For at opsummere er der altså både de afviste asylansøgere i Danmark, som måske får deres sager genoptaget, de afghanske tolke, der håber på Danmark vil hjælpe dem, samt en ny flygtningestrøm, som formentlig er under opsejling.

På grund af ministerens ferie har det trods gentagende forsøg ikke været muligt for Avisen Danmark at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Fredag kan du læse historien om to afviste afghanere, der efter flere illegale år i Danmark nu håber, at de kan få deres sager genoptaget.