Annonce
Kolding

Talentforløb giver Koldings unge et kærligt spark bagi

Gennem forløbet har Claus Valther og Fillip Svensson fundet ud af, at Fillip Svensson lærer bedst, når han har tingene i hænderne og gør noget praktisk. Han føler sig da også hjemme i golfklubbens maskiner. Foto: Casper Vagner Christensen

Et nyt talentprogram skal hjælpe Koldings unge med at komme i job eller uddannelse. Birkemose Golf Club er i øjeblikket med i programmet, hvor 18-årige Fillip Svensson har mærket fremskridt.

Kolding: Vi kender det nok alle sammen. Nogle gange har man bare brug for et kærligt spark bag i for at komme ud over stepperne.

Ifølge Landsforeningen Talentspejderne er det i hvert fald sådan for flere af landets 17 til 29-årige, og det er foreningen fuldt opmærksom på. Derfor har den nu indtaget Kolding Kommune med et nyt talentprogram, der er udviklet af nogle af landets førende læringseksperter. Fokus er på "det hele menneske" og de unges evner, talenter og styrkesider.

- Formålet er at få udfoldet de talenter, den unge nu har. De fleste unge har nogle udfordringer, som vi tager fat på i programmet. Det kunne være kost og sundhed. Generelt er der mange unge, der spiser og lever forkert. De lever af fastfood. Gør man det, har man nogle udfordringer med at passe et arbejde. Man er nødt til at have nogle gode madvaner for at få en sundhed, der gør, at man kan håndtere et arbejde, siger Frede Bräuner, projektkoordinator ved Landsforeningen Talentspejderne.

Derfor tager den unge som noget af det første på en såkaldt food camp med sin talentspejder. Her bliver der knoklet i køkkenet, sådan at den unge lærer at lave mad.

Derefter følger 24 samtaler mellem talentspejder og den unge, som skal hjælpe den unge til at blive klogere på sig selv og og give dem en helt basal forståelse af det at møde på arbejde.

- En af styrkerne er, at man mødes med et voksent menneske. Det gør, at man får optrænet nogle kompetencer. Man får kommunikeret med andre mennesker, og man ser en virksomhed inde fra. Man lærer at overholde aftaler, siger Frede Bräuner.

Jeg kan mærke, jeg har lært flere ting, siden jeg er kommet med i det her forløb. Jeg er blevet klogere på mig selv, og jeg er blevet bedre til de fag, jeg har øvet mig i. Så det har været godt at være med.

Fillip Svensson, ung i talentforløb

Forpligtet til at hjælpe

I de idylliske omgivelser i Nørre Stenderup ligger Birkemose Golf Club. Claus Valter, der er club manager, har meldt sig som talentspejder og indgår i et team med 18-årige Fillip Svensson.

- Jeg synes, det er et fantastisk program. Vi mener herude, at vi er forpligtet til at hjælpe, og vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe Fillip. Vi skal gøre alt for at få Fillip videre, sådan at målene bliver opfyldt, siger Claus Valther.

Fillip Svensson er i øjeblikket såkaldt egu-elev. Det vil sige, at han er under en to-årig uddannelse med stor vægt på praktik. Praktikken foregår i Fillip Svenssons tilfælde på Birkemose Golf Club, hvor han er i praktik som greenkeeper. Målet for fremtiden er klart:

- Han skal i mesterlære som greenkeeper, så han kan blive en af Danmarks bedste. Der er nogle krav for at komme ind på uddannelsen, blandt andet at man skal være god til matematik og dansk, og det er det, vi er i gang med at øve nu, siger Claus Valther.

- Jeg kan mærke, jeg har lært flere ting, siden jeg er kommet med i det her forløb. Jeg er blevet klogere på mig selv, og jeg er blevet bedre til de fag, jeg har øvet mig i. Så det har været godt at være med, siger Fillip Svensson, der føler, han især er blevet bedre til matematik.

Annonce

Søger flere

Birkemose Golf Club er en af tre virksomheder i Kolding, der foreløbigt har meldt sig til talentprogrammet. Både Bramdrupdam Sports- og Mødecenter og Kolding Kommune har i øjeblikket to unge i forløb. Målet er ifølge Frede Bräuner, at mellem 20 og 30 virksomheder skal være med.

Lidt længere nordpå - i Randers og Aalborg - har 60 unge gennemført et forløb. Omkring halvdelen er i job eller uddannelse efter et afsluttet forløb.

- Vi er ikke kommet så langt endnu i Kolding, og derfor vil vi også gerne have flere talentspejdere med. De tilbagemeldinger, vi indtil videre har fået, har været gode, siger Frede Bräuner.

Annonce
Kolding For abonnenter

Kolding-tvillinger på 19 år er store på TikTok og bliver allerede sponseret: Sådan tackler de over 30.000 følgere

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Jan-Erik gik selvstændig: - Da jeg fyldte 51 meldte en bunke spørgsmål sig, hvad ville jeg egentlig med livet?

Aabenraa For abonnenter

Efter tre brud på ryggen: Kommune efterlader Kathrine uden indtægt

Esbjerg For abonnenter

Legendarisk værtshus satte bårebuket for populær spareklub: Hvorfor kvæler banken så godt et tiltag?

Aabenraa

SønderjyskE vandt stort: Træneren er stærkt utilfreds

Morten Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti, men 40 procent stemte imod ham

Esbjerg For abonnenter

Bevaringsværdigt hus kan blive dit for 250.000 kroner: Se video fra hus, der har stået tomt i næsten 20 år

Chefen kalder sine medarbejdere for nørder i alt fra sten og stål til træ og polster - møbelfabrikken Mølballe har vokseværk

Sønderborg

Åbner kæmpe møbel- og havemøbelcenter

Thulesen Dahl: Vi skal tilbage i baren - uden intriger

Team Esbjerg

Se alle de herlige jubelbilleder: Team Esbjerg sidder tungt på førstepladsen i Champions League efter flot sejr i egen hule

Kolding For abonnenter

Maria er hjemmehjælps-præst og taler med de ældre om dødsangst, sorg, savn og ensomhed

Team Esbjerg

Derfor vandt Team Esbjerg søndagens topbrag i Champions League: Se videoanalysen lige her

Annonce