Annonce
Debat

Talentklasser og profilskoler skal stoppe udvandring

Peder Foldager (V), udvalgsformand for børn og læring. Arkivfoto: Chresten Bergh

Læserbrev. I læserbrev af 24. februar udtrykker Hans Tosti ønske om stop for udvandring af skolebørn fra Varde Kommune. Dette synspunkt kan vi i Venstre grundlæggende kun være enig i.

Det var netop derfor, at vi for fire år siden indførte muligheden for idrætstalentklasser på skoler i Varde by indenfor udvalgte idrætsgrene. Det var netop indenfor sporten, der på daværende tidspunkt var det største antal børn og unge, som valgte en skole i Esbjerg.


Der findes i dag ikke en decideret profilskole, som arbejder særligt med ordblinde, men det vil vi i Venstre gerne arbejde for, at det bliver etableret. Udvalget for børn og læring har dog øget indsatsen generelt for ordblinde med en ekstra million om året.

Uddrag af læserbrevet


Denne ordning har vi nu valgt at udbrede yderligere, så det også bedre kan komme skoler og sportsaktive til gode udenfor Varde by, men det kræver selvfølgelig, at skoler og foreninger selv byder ind på opgaven.

I september 2020 startede vi Varde Musicaltalentskole, som nu faktisk også tiltrækker elever udenfor Varde Kommune.

Der arbejdes også med at lave en musikprofilklasse og musikvalgfag på højt niveau. Musik & Billedskolen har helt særlige kompetencer på dette område.

Der findes i dag ikke en decideret profilskole, som arbejder særligt med ordblinde, men det vil vi i Venstre gerne arbejde for, at det bliver etableret. Udvalget for børn og læring har dog øget indsatsen generelt for ordblinde med en ekstra million om året.

I Venstre ser vi gerne, at der i skoleklyngerne arbejdes endnu mere med talent- og profiltankegangen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

Forældre skuffede over tilsyn fra Arbejdstilsynet i asbestsag

Annonce