Annonce
Udland

Taliban beder om taletid ved FN's Generalforsamling

Taliban overtog magten i Afghanistan ved at indtage hovedstaden, Kabul, 15. august. Foto: Hoshang Hashimi/Ritzau Scanpix

Taliban-minister har i et brev bedt om lov til at tale for verdens ledere og nomineret en ny FN-udsending.

Den islamistiske bevægelse Taliban har bedt om at få lov til at tale foran verdens ledere ved FN's Generalforsamling i New York City i denne uge.

Det fremgår af et brev, som Talibans nye udenrigsminister i Afghanistan, Amir Khan Muttaqi, har sendt til FN's generalsekretær, António Guterres.

I brevet, der blev sendt mandag, beder Muttaqi om at få lov til at tale ved generalforsamlingen, der slutter på mandag.

Annonce

Han skriver samtidig, at Taliban ønsker at nominere bevægelsens talsmand Suhail Shaheen som Afghanistans nye FN-ambassadør.

António Guterres' talsmand Farhan Haq bekræfter, at generalsekretæren har modtaget brevet.

Ghulam Isaczai, der var FN-ambassadør for Afghanistans nu tidligere regering, der i sidste måned blev væltet af Taliban, har også bedt om at tale ved forsamlingen.

FN har endnu ikke besluttet, hvem der skal repræsentere Afghanistan i verdensorganisationen. Dermed er der lagt op til et direkte opgør mellem Isaczai og Muttaqi.

Det er dog tvivlsomt, hvorvidt Talibans udenrigsminister kommer til at tale ved FN's Generalforsamling.

Det skyldes, at Amir Khan Muttaqis anmodning er blevet sendt til en særlig akkrediteringskomité, der først ventes at tage stilling til sagen på mandag, hvor FN's Generalforsamling slutter.

Taliban har, siden bevægelsen overtog magten i Afghanistan, haft et ønske om at blive internationalt anerkendt som landets reelle ledere.

Det vil blandt andet kunne åbne for mere finansiel støtte til Afghanistans hårdt ramte økonomi.

Og her vil en eventuel accept af Talibans nominerede FN-ambassadør altså være et stort skridt i den rigtige retning for Afghanistans nye herskere.

Ifølge FN's regler vil Ghulam Isaczai blive ved med at repræsentere Afghanistan ved generalforsamlingen, indtil den særlige akkrediteringskomité når frem til en afgørelse.

Isaczai skal efter planen tale på forsamlingens sidste dag, 27. september.

Det er dog uklart, om nogle lande vil gøre indsigelser mod dette efter anmodningen fra Taliban.

Annonce
Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Podere lurede kvindes oplysninger ved coronatest og tilføjede hende som ven på Facebook

Vejen For abonnenter

I Andst står de på venteliste for at tage ansvar: "Socialminister" Susanne Pedersen udvikler fremtidens ledere

Haderslev For abonnenter

Gangsterrapper afpressede ung kvinde med nøgenfotos og røvede ATV fra barn: Det kostede ham den tredje behandlingsdom

Kultur

Masser af mennesker til Folkemøde lørdag

Billund

Færre tvangsfjernelser og ind med specialklassen igen: To byrådskandidater vil have fuld fokus på udsatte familier

Sydjylland For abonnenter

Køreskole-elever har ventet i måneder på at komme til prøve, og kørelærere har holdt krisemøde: - Vi har undervurderet situationen, erkender Færdselsstyrelsen

Danmark For abonnenter

Kæmpe-eksplosion, udskældt dommerundersøgelse og dyb krise: Forstå urolighederne i Libanon

Kolding

Forpagterpar stopper efter seks år: Hvem vil overtage restaurant ved stranden?

Sport

Michael Laudrup løber med hæderen: Kåret som det største danske sportsnavn i 125 år

Kolding For abonnenter

67-årige Birgit Lund er frivillig leder på værested: Mange synes måske, det er lidt pinligt at komme her

Team Esbjerg For abonnenter

Drama til allersidste sekund: Amputeret Team Esbjerg-hold slider sig til et enkelt point i Ungarn

Navne For abonnenter

I 60 år har avisen været en trofast følgesvend ved morgenbordet: Vil man vide, hvad der sker, må man læse avisen

Annonce