Annonce
Billund

Tamilerne fejrer nytårsfesten hjemmefra i år

Det Tamilske Samordningsudvalg i Grindsted og Omegn har i år erstattet den store nytårsfest med festligheder i hjemmet grundet den aktuelle coronasituation. Foto: Selvan Selva.
Annonce

Grindsted: Torsdag den 14. januar 2021 er det tamilske nytår, thai pongal, hvor vi ifølge den tamilske kalender går ind i år 2052. Det fejres af tamilerne verden over for at takke solen for den gode høst.

I den anledning er det en tradition, at Det Tamilske Samordningsudvalg i Grindsted og Omegn afholder en nytårsfest for alle medlemmer i foreningen.

Her fejres dagen på Vestre Skole i Grindsted iklædt traditionel tamilsk tøj, hvor der pyntes, leges traditionelle lege, laves kolam og spises en masse traditionel mad.

Indgangen til år 2052 i den tamilske kalender bliver grundet den aktuelle coronasituation noget anderledes. I stedet for at samles bliver nytårsfesten fejret hjemme i stuerne i stedet for i fællesskab.

Traditionelt fejres thai pongal over fire dage. Her er det tradition, at man gør huset rent for at skille sig af med uønskede ting og dårlige vaner, inden selve fejringen begynder og fortsætter over de efterfølgende dage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce