Annonce
Erhverv

Tandlægeklinik i Varde har travlt - for det er svært at lokke nye tandlæger til

Telefonen ringer konstant, og der er rift om tiderne hos Colosseum Tandlægerne i Varde. Derfor kunne klinikchef Anni Lambertsen godt bruge nogle flere tandlæger i klinikken.  Foto: Steen Tue Bjerborg
Der er rift om tiderne hos Colosseum Tandlægerne i Varde. Så meget, at der mangler flere tandlæger i den ellers så store klinik. Problemet er, at de er svære at få til Varde.

Varde: Imens tandlægestole står tomme flere steder på landsplan, og der har været iværksat kampagner for at få flere danskere til at gå til tandlæge, har de rigeligt at se til i tandlægeklinikken i Kræmmergade i Varde.

Telefonen kimer konstant, og patienterne flokkes om de ledige tider. Sådan har det været både før og efter, at klinikken, der før hed Berthelsen og Valdimarsson, tidligere i 2021 blev indlemmet i tandlægenetværket, Colosseum Tandlægerne.

- Vi løber virkelig stærkt og har svært ved at følge med og nå at behandle alle så hurtigt, som vi gerne vil. Vi når det kun, fordi vi løber så stærkt, og mange arbejder fra klokken 8 til 17 hver dag, lyder det fra klinikchef Anni Lambertsen.

Annonce

Vi løber virkelig stærkt og har svært ved at følge med og nå at behandle alle så hurtigt, som vi gerne vil.

Anni Lambertsen, klinikchef, Varde

Klinikchefen kunne derfor godt ønske sig flere hænder i klinikken, der ellers ikke er så lille med fem tandlæger, to tandplejere, seks klinikassistenter, en klinikassistent-elev og en receptionist. Og især, når unge mellem 18 og 21 år snart kan få lov til at gå gratis til tandlæge.

- Vi mangler akut et par stykker mere, så dem søger vi nu, siger hun.

Nye tandlæger er svære at lokke fra studiebyerne Aarhus og København til Varde. Anni Lambertsen lokker ellers med, at der er nok at lave i Varde, og de kan få et sted at bo. Foto: Steen Tue Bjerborg

Vil ikke til Varde

Problemet er bare, at nye tandlæger ikke er sådan lige til at få fat på. Og det har ikke kun noget at gøre med, at det er svært at tiltrække arbejdskraft generelt i tandlægebranchen - som flere andre steder inden for sundhed og plejeområdet.

Det er ekstra svært at få tandlæger til området her og Varde.

Anni Lambertsen, klinikchef, Varde.

- Det er ekstra svært at få tandlæger til området her og Varde, siger hun og uddyber:

- Når tandlægestuderende har læst færdig i Aarhus og København, vil de blive der. Derfor ville det kunne hjælpe utroligt meget, hvis vi fik tandlægeuddannelsen til Esbjerg, eller der blev uddannet flere tandlæger på landsplan.

Annonce

Svært for udlændinge

Indtil da er der dog en anden mulighed - udenlandske tandlæger, som gerne vil arbejde i Danmark og i Varde.

Får man ikke behandlet sine tænder i tide, kan det koste både på tandsundheden og pengepungen. Derfor løber de stærkt hos Colosseum Tandlægerne i Varde, hvor de mangler flere hænder. Arkivfoto: Lars Rasborg

Men ifølge Anni Lambertsen er det så bøvlet og tager så lang tid at få en arbejdstilladelse fra udlændingestyrelsen og en gyldig autorisation fra sundhedsmyndighederne, at de ofte giver op.

- Vi havde ansat en udenlandsk tandlæge i vores klinik i Esbjerg. Alligevel skulle han søge om ny tilladelse. Og det kunne tage op til et halvt år på grund af corona. Så vi måtte sende ham hjem, fortæller Anni Lambertsen, der dog tilføjer, at han heldigvis havde søgt i god tid, og det derfor kun tog 14 dage.

Annonce

Fordele i Varde

Den lokale klinikchef er dog stadig overbevist om, at det nok skal lykkes at få ansat de nødvendige tandlæger i Varde. Og det er fordi, at man har nogle fordele her i forhold til andre steder og især de store byer.

I modsætning til mange andre kan vi tilbyde en bog fyldt med patienter. Og man kan komme i gang lige med det samme.

Anni Lambertsen, klinikchef, Varde

- I modsætning til mange andre kan vi tilbyde en bog fyldt med patienter. Og man kan komme i gang lige med det samme, siger hun og peger på endnu en fordel:

- Det er meget lettere at finde en bolig i Varde. Og så har vi endda en ordning her hos os, hvor vi hjælper med at skaffe boliger og lejligheder til ansatte.

Men hvis det alligevel ikke lykkes at få ansat tandlægerne, hvad kan det så få af betydning?

- Så kan der blive længere ventetider. Og det kan gå ud over tandsundheden. Men så galt tror jeg nu heller ikke, at det går. Og indtil da løber vi som sagt bare hurtigere, slutter hun.

Tandlægeklinikken Berthelsen og Valdimarsson, der i 2021 kom med i tandlægenetværket Colosseum Tandlægerne, er en stor klinik. Men der mangler flere tandlæger i Varde. Foto: Steen Tue Bjerborg

Colosseum Tandlægerne i Varde

Varde-tandlægerne Berthelsen & Valdimarsson blev i 2021 indlemmet i tandlægenetværket Colosseum Dental Group sammen med deres to andre klinikker i Esbjerg og Ribe.

Colosseum Tandlægerne er Skandinaviens førende og Europas hurtigst voksende netværk af tandlæger og kendt for sit fokus på kvalitet, uddannelse og ansvarlighed.

Tandlægeklinikken i Varde ligger i Kræmmergade og har tilknyttet en klinikchef, der også er klinikchef i Esbjerg og Ribe, fem tandlæger, to tandplejere, seks klinikassistenter, en klinikassistentelev og en receptionist.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Se listen: 34 Kolding-firmaer og 88 medarbejdere blev ramt af konkurs i 2021

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Familie betalte selv for succesfuld genoptræning efter voldsom blodprop, men nu er Linda opgivet af kommunen: Jeg troede, systemet var til for at hjælpe borgeren

Kultur For abonnenter

Lars bor i et hus med en helt særlig historie: Fra sin altan har han en unik udsigt over hele Kolding

Tønder For abonnenter

På størrelse med 3000 fodboldbaner: Virksomhed vil forsyne stort set hele Sønderjylland med gigantisk solcellepark

Aabenraa

Boligsalget sætter endnu engang rekord: Tyskere er vilde med at flytte til Aabenraa

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Erhverv For abonnenter

Travl erhvervsmand fik stor sponsoraftale i hus: Hjertet banker for fodboldklub

Haderslev

Konservativ opsang: - Stop den discountbutik. Det bliver området ikke kønnere af

Erhverv For abonnenter

Så er den gal igen: Grillkiosk får bøde for indtørret kødsaft, fedtperler og seks kolde pølser med en afløbsslange henover

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Aabenraa For abonnenter

Tysk par er faldet perfekt til i Hostrupskov: - Naboerne kom med blomster efter få dage

Varde For abonnenter

Trafikplaner for millioner i Blåvand holder for rødt lys - er først færdig i 2025

Haderslev

Risiko for spredning: Fyrrum står i flammer på landejendom

Annonce