Annonce
Billund

Tandplejen forbliver lokal - og får tilført flere penge

Strukturen på den kommunale tandpleje i Billund Kommune forbliver decentral. Arkivfoto: Lars Fahrendorff
Den kommunale tandpleje ændrer ikke struktur. Der var i sidste ende ikke politisk opbakning til en centralisering. I stedet får området tilført flere penge.

Billund Kommune: Der rokkes ikke ved den kommunale tandpleje, som den kendes i dag.

Det er politikerne blevet enige om i Billund Kommunes budget for 2020-2023.

Det betyder, at den decentrale struktur med undersøgelsesklinikker ude på skolerne beholdes. I stedet er det endt med, at tandplejen får tilført ekstra midler i de kommende år. 600.000 kroner i 2020 og en million kroner ekstra fra 2021 og fremover.

Annonce

Den kommunale tandpleje

Billund Kommune har i dag tre behandlingsklinikker (to i Grindsted og én i Billund) samt fire mindre undersøgelsesklinikker (i Hejnsvig, Filskov, Sdr. Omme og Vorbasse).

Det var til debat at centralisere hele tandplejen i Grindsted for at samle de faglige kræfter. Det skyldes, at en undersøgelse har vist, at børn i Billund Kommune har landets dårligste tandsundhed.

I stedet er man endt med en løsning, hvor tandplejen får tilført flere ressourcer.

V: Ikke dårlig løsning

Venstre havde ellers på forhånd meget klart meldt ud, at man gik efter løsningen med en centralisering i Grindsted, da det ville samle de faglige kræfter i tandplejen.

Da partierne sad i forhandlingsrummet, var der dog ikke opbakning, måtte man erkende, fortæller gruppeformand Peter Fredensborg.

- Hvis vi skulle have en bred aftale, skulle vi finde en anden løsning. Vi er fornøjet over, at vi så har kunnet tilføre midler til området. Vi synes ikke, vi er endt med en dårlig løsning. Den er bare lidt ringere end den bedste løsning, siger Peter Fredensborg.

Venstre ville have haft flertal med Socialdemokratiet, men der var ikke enighed i den socialdemokratiske gruppe om at bakke op om en centralisering.

- Det har været svært at komme til enighed. Politik er nogle gange det muliges kunst, siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup (S), gruppeformand.

Hos Dansk Folkeparti er der stor glæde over, at det ikke endte med en centralisering. Partiet havde ellers forladt forhandlinger, da det så ud til at ende med en centralisering, fordi man ikke kunne stå inde for den beslutning. Men da løsningen faldt anderledes ud, kunne partiet igen se sig selv i aftalen.

- Vi er glade for, at vi kan sidde her i dag (til pressemødet, hvor aftalen blev offentliggjort, red.). Det var med en underlig fornemmelse, at vi forlod forhandlingerne, men det var der enighed om i gruppen. Så da vi fik invitationen torsdag morgen til at komme med igen, tog vi imod. Tandplejen var en stor knast, så vi er glade for, at der i stedet bliver tilføjet ekstra ressourcer, siger Per Nyhus (DF).

Som en del af aftalen skal børneudvalget i løbet af det næste år kigge på, hvordan man yderligere kan styrke tandsundheden i kommunen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce