Annonce
Sønderborg

Tandslet Skoles konfirmander 1960-2003 holdt fest

En gruppe af konfirmander fra 1985 kiggede forbi deres gamle klasseværelse. Foto: Søren Gylling

346 konfirmander fra Tandslet Kirke og folkeskole var i weekenden samlet for at feste og tale om gamle dage.

Sydals: - Kan du huske dengang...

Jo - der gik ikke lange tid, før snakken gik lystigt i skolegården på Tandslet Friskole - den gamle Tandslet Skole. For der var kaffe i kanden og kager på bordene, og alsingere er velsignede med lysten til at tale, så det var ganske gemytligt. Solen skinnede endda ned på de 346, der alle glædede sig til verdens største efterkonfirmation - for konfirmander fra Tandslet Kirke.

- Det var til en fest, vi sad og talte om, at det kunne være sjovt at lave en stor fest for alle i Tandslet. Sådan blev idéen til, og det var faktisk Kirsten Bonde, der fik den, fortæller Søren Elholm fra styregruppen bag efterkonfirmationen. Den er for alle, der er konfirmeret, mens de gik på Tandslet Skole - fra den åbnede i 1960 til den lukkede i 2003.

Gruppen fik navnelister af præst og menighedsråd, og så gik den ellers i gang med det store arbejde at finde konfirmanderne. Cirka 800 personer handlede det om, og det blev fundet 681, der alle fik en invitation. 346 takkede ja. Blandt dem veninderne Rikke Høj og Lone Madsen. De har holdt kontakt ved lige, og er stadig gode venner. De blev konfirmeret i 1985.

- Vi boede dør om dør i Over Tandslet. Vi sad sammen i skolen, vi cyklede til og fra skole sammen, og vi legede sammen. Det gør vi stadig - altså leger sammen, siger Lone.

- Ja, nu hænger vi ud sammen. Så drikker vi sjusser og rødvin og går i byen sammen, siger Rikke.

- Det er sjovt at mødes her, for vi har så mange gode minder fra skolen. Det var en virkelig god skole, siger hun.

- Det bliver sjovt at høre, hvad der blev af dem alle sammen. Hvor er de henne i verden, siger Lone.

Annonce

Vi boede dør om dør i Over Tandslet. Vi sad sammen i skolen, vi cyklede til og fra skole sammen, og vi legede sammen. Det gør vi stadig - altså leger sammen.

Lone Madsen, konfirmand i 1985
346 deltog i den store efterkonfirmation. Foto: Søren Gylling

Tjekker gamle kærester ud

De to veninder bor nu i Vester Sottrup og Vollerup. Så selv om de har forladt landsbyen, er de dog stadig tæt på. De hilser også lige på klassekammeraterne Lene, Gitte og Danyel. De bor også alle stadig i Sønderjylland, men ingen i Tandslet.

- Jeg har faktisk tre søskende med, og de har alle deres mænd med. Det er lige før, det er indavl, siger Danyel Nielsen.

Efter en tur rundt på skolen skulle de alle en tur i kirke igen. Her talte tidligere konfirmand Susanne Knudstorp, der nu er præst. Senere var der fest med spisning, sang og underholdning i Sydals-Hallen. Her spillede Back To 65 op til dansant.

- Vi skal også lige så, hvordan alle vores gamle kærester ser ud nu, sagde Lone og grinede.

- Ja, det husker jeg godt...Haha... Foto: Søren Gylling
De artige børn er blevet ældre, men nu ret gode til at lytte efter, når der blev talt. Foto: Søren Gylling
Sjov på gangene på skolen i Tandslet. Foto: Søren Gylling
- Hej - der blev delt en del gensynskrammere ud i Tandslet lørdag. Når det først lige gik op for folk, hvem der var hvem. Foto: Søren Gylling
Velkommen. Foto: Søren Gylling
Det er en god kop kaffe. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Billund får sin egen gastropub

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Danmark

Live fra pressemøde i sundhedsministeriet: TV2-medarbejder er konstateret smittet med coronavirus

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Annonce