Annonce
Varde

Tanja reddede mand op af grøft efter togulykke: Gangbesværet beboer kunne ikke passere lukket bom

Beboerne sikrer nu de tre ubevogtede overskæringer i Sig, men det har negative konsekvenser for svage borgere. Det måtte en gangbesværet mand sande torsdag.

Sig: Tanja Bitten Jul-Hansen, 40 år, var torsdag omkring klokken 15.00 ude ved én af de tre usikrede jernbaneoverkørsler ved Sig, og her opdagede hun ved et tilfælde, at der lå en gangbesværet mand i en grøft. Det er en pensionist, som skal passere banen for at handle i brugsen, og han kørte galt på sin elscooter, fordi han ikke er i stand til at åbne bommen. Før en togulykke tirsdag, der kostede to personer livet, stod bommene altid åbne, men nu lukkes de forsvarligt. Han forsøgte at køre uden om den lukkede bom, og det kostede altså en tur i hullet.

- Jeg kom forbi med min datter Emilia Johanne, 17 år, fordi jeg efter ulykken tirsdag interesserer mig for, at skiltningen er korrekt, siger Tanja Jul-Hansen.

De opdagede manden i grøften, da de var ved et fotografere skiltningen.

- Jeg gik ned og fik fat i ham. Han kom op af grøften, og sammen fik vi elscooteren op, mens han satte den i gang, siger Tanja Jul-Hansen.

Hun vurderer ud fra det, som manden fortalte, at han har ligget der i et kvarter, da hun kom og fik ham op.

- Vi var meget tæt på jernbanen. Efter cirka fem minutter kom der et tog, siger Tanja, som måtte stå på selve banelegemet, da manden skulle op. Emilia Johanne var nede i hullet og skubbede på, så Tanja måtte hele tiden kigge efter tog.

Hun tør ikke tænke på, hvor længe manden kunne have ligget, hvis ikke hun og Emilia Johanne var kommet forbi.

Annonce

Ulykken

Før ulykken tirsdag stod de svært håndterlige bomme altid åbne.Men nu har beboerne mere fokus på sikkerheden og lukker dem behørigt.

Tanja Jul-Hansen opdagede ved et tilfælde en gangbesværet mand, som var røget ned i denne grøft. Der er en sammenhæng med togulykken tidligere på ugen. Foto: Morten Nielsen

De er ikke sikret

Der er tre usikrede overkørsler på stribe i området langs Vardevej nord for Sig. Beboerne blev stillet i udsigt, at der kom en sikret overgang for to år siden, og de øvrige usikrede så ville blive lukket. Men beboerne har ventet forgæves.

I Varde Kommune er politikerne klar over, at det haster med at få en løsning ved Sig, som også vil komme den gangbesværede pensionist til gode.

- Vi sender en skriftlig henvendelse til Banestyrelsen i næste uge, siger borgmester Erik Buhl (V).

Banestyrelsen har efter ulykken forklaret, at det ikke har været muligt at få et signalsystem leveret. og at det er grunden til de tre usikrede overskæringer.

Tanja Bitten Jul-Hansen lod torsdag bommene stå åbne, så pensionisten kunne komme hjem fra brugsen på sin elscooter.

- Vi fik et glas vin sammen torsdag aften. Han ville gerne, at jeg fortalte om hændelsen i avisen, men han vil ikke selv stå frem, siger Tanja, der er uddanner lærer, men forsøger at slå igennem som forfatter.

Manden kunne ikke åbne bommene. Det kan 40-årige Tanja næsten heller ikke. Foto: Morten Nielsen
Tanja i grøften, mens toget kører forbi. Her lå den gangbesværede pensionist. Foto: Morten Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce