Annonce
Debat

Tankeløst med discgolfbane ved Brundlund Slot

Læserbrev: Aabenraa Kommune er langt fremme med planlægningen af en discgolfbane ved Brundlund Slot. De nærmeste naboer er blevet hørt og har gjort adskillige indsigelser. Jeg er ikke nærmeste nabo, så jeg er først nu blevet opmærksom på planerne.

Det drejer sig om syv lange baner. De fleste skal etableres tværs igennem parkens beplantning. Så der skal fældes træer og fjernes krat i lange spor!

To af hullerne etableres langs med og på tværs af den meget benyttede gangsti.

Annonce

Der er selvfølgelig indgivet meget forskellige indsigelser fra naboerne.

Min personlige indsigelse er, at den værdifulde og skønne natur, midt i et værdifuldt historisk område, bliver hærget i en sådan grad, at det mister rekreativ værdi for os alle, der elsker turen rundt i parken!

Kommunen vil gerne profilere sig på natur og biodiversitet. Og så laver I gudhjælpemig et tivoli i noget af det bedste og mest værdifulde bynære natur, vi har!

Lad nu være med at lave den samme fejl som ved Loddenhøj. Det splitter befolkningen. Vi har brug for det modsatte. Vi har brug for beslutninger, der samler.

Jeg har intet imod den discgolfbane, tværtimod, men at hærge den værdifulde historiske og bynære natur, Brundlund Slot og den flotte slotspark på denne måde, er i bedste fald tankeløst og i værste fald katastrofalt!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Ambulanceredderne troede, Morten var død: Sov uvidende på bagsædet, da hans kammerat kørte galt

Annonce