Annonce
forside

Tanker fra en velmedicineret skizofren.

Skizofreni (betegnelse angivet af en schweizisk psykiater – Eugen Bleuler (1857-1939)) også tidligere kendt af 'den beskrivende psykiatris fader', ved navn Emil Kraeplin (1856-1926) i slutningen af 1900, som Dementia Præcox (Ungdomssløvsind), er en af de alvorligste sindslidelser vi i dag kender til. Den eksisterer i alle samfundslag, dog mest kendt blandt fattige, og under alle stjernetegn på himlen.

Oftest indlægges skizofrene patienter fordi de ender i en psykose. De kan have selvmordstanker, og have svært ved at klare sin egenomsorg, og få et hverdagsliv til at fungere. De vender gerne om på dag og nat, og derved kommer de til at lide af søvnmangel som er med til at forstærke en psykose. De har nedsat appetit, og ofte vrangforestillinger om hvad de kan spise og ikke kan. De drikker for meget koffein, ryger for meget, og glemmer i det hele taget at vaske sig selv og deres tøj. Nogen begynder at bruge en masse penge. De mister overblikket over deres liv. Disse skal derfor også tilgodeses i psykiatrien, og har en massiv indflydelse på patientens oplevelse af velvære og mestring. Skizofrene slås med deres psykoser, og normalt, helt almindelige dagligdagsting. Ting, som andre gør pr. automatik, gør en skizofren bare ikke.

I et forsøg på at kontrollere modsigelserne og modsætningerne vil den enkelte projicere det indre ud på det ydre og introjicere det ydre ind i det indre. Derved er menneskets beskyttelse mod at blive ødelagt de førnævnte mekanismer projektion, introjektion, spaltning, fornægtelse osv., og det indebærer, at skizofreni, bør forstås, som en forsvarsmekanisme mod en uudholdelig livssituation (Laing, 1969).

-Det lider jeg af. Nærmere betegnet hebefren form af skizofreni, karakteriseret ved tidlig optræden og stærk afblegning af personligheden.

Jeg vil starte med at sige at man ved det normale forstår det gennemsnitlige.

For en skizofren patient som jeg, kan selv de mindste handlinger i hverdagen være uoverkommelige, dette kan være som f.eks. som at gå i bad, spise eller at tale med andre mennesker. Min sygdom kan tage så meget overhånd så at jeg ikke kan se mig selv ud af situationen overhovedet. Det burde være sådan at sygeplejersken går ind og beskytter og hjælper den skizofrene med at kende og forstå sine nødvendige grænser, for på sigt at kunne leve mere socialt. Grænsesætning er; ’Alt det personalet gør, for at stoppe patientens uhensigtsmæssige eller skadelige adfærd og omfatter også forebyggelse af en sådan adfærd’ (Liv Strand, Fra Kaos mod samling, mestring og helhed, 2006). For at kunne udøve så god en grænsesætning som muligt der gavner patienten skal sygeplejersken have den fornødne erfaring, viden og indsigt. Det kan ellers nemt blive en uhensigtsmæssig måde, som kan virke som en straf for den skizofrene. Der er meget stor forstyrrelse i tidsfornemmelsen. Det er som om tiden ikke eksisterer, men at alt foregår under evighedens synspunkt, derved mener jeg at der er manglende evne til at indordne tingene i en tidsfølge, således at begivenhed følger på begivenhed. Jeg er ikke i tvivl om Hvad der er sket, men Hvornår det er sket.

Skizofreni, i mit tilfælde, tror jeg er endogent. Dvs. på godt dansk, at det kommer indefra, af ukendt natur, fra forstyrrelser i hjernen. Der kan forekomme afstumpning i form af følelseskulde, dog pletvist, så man ikke er fuldstændig ligeglad hele tiden. Hos de fleste skizofrene er der samtidig en indelukkethed og følelsesmæssig afblegning.

Man mener at skizofrene har en svag egofunktion. Egoet er menneskets selv og ens måde at være på og måden hvorpå man tackler og håndterer ting i hverdagen. Når mødet mellem en patient og en sygeplejerske/læge sker, er det fordi den skizofrenes egofunktion er gået i stykker. (Teori af Sigmund Freud (1856-1939))

Sigmund Freud havde en naturvidenskabelig baggrund, og udviklede gennem erfaringer med psykoterapi, grundlaget for psykoanalysen. Han mente at mennesket var splittet og i konstant konflikt med sig selv.

Freud antog at bevidste tanker kun er en meget beskeden del af psykens funktioner og set i lyset af det ubevidste bliver det bevidste nødvendigvis reduceret til et flygtigt fænomen. Freuds arbejdede meget med begreberne: Bevidste, førbevidste og ubevidste sind. Dette er sider af psyken som Freud anser for afgørende forskellige systemer i personligheden. Disse systemer er ofte i konflikt og fungerer principielt på forskellige måder.

Man bruger grænsesætning til at styrke egofunktionen.

-Samtidigt med lider jeg af en karakterneurose, i form af fobi overfor aggressioner (antiaggresiv karakterneurose), tager kritik meget nært, er overhøflig, føler misbilligelse alle steder fra, mindreværdsfølelse, holder mig langt væk fra aggressive situationer og føler direkte lede ved at folk skændes, manglende selvsikkerhed og afstumpning i evnen til at holde af andre, og især evnen til at tro på at nogen overhovedet kunne holde af mig.

Det er derfor her vigtigt, at man som sygeplejerske/pårørende ikke glemmer at se patienten som et menneske, da der hurtigt kan opstå et tillidsbrud, som kan være meget svært at opbygge igen.

Mange som mig, virker helt ødelagte, udbrændte og reagerer på følelser der kommer, på en mærkelig måde. Der kan forekomme intense, hadefulde følelser der ofte er rettet mod de samme som jeg føler kærlighed til. Sådanne ambivalente følelser er meget pinefulde og der sker det at man ikke kan acceptere følelserne, hvilket egentlig også virker rigtigt nok, da det jo er modsætninger. Man kan også være så følelsesmæssigt ødelagt at f.eks. pårørendes død tilsyneladende intet betyder. Men der kan også forekomme voldsomme raseriudbrud eller andre uforståelige handlinger over ting, som af andre normale mennesker, vil se ud til at være udløst af bagateller.

Skizofrene befinder sig som regel mellem ’ønsket for at være social’ og ’angsten for at være social’. Derfor forsøger jeg ofte at være social, men orker kun dette i små doser, desværre.

Jeg forsøger altid at være så meget som muligt, som alle andre, det gør bare for ondt.

Angst består af 4 komponenter, nemlig selve angstfølelsen, kropslige ledsagesymptomer, tanker relateret til angsten og undvigelsesadfærd (for at undgå angstvoldende situationer). De vigtigste primære angstlidelser er fobierne (agorafobi, socialfobi og enkelfobi), panikangst og vedvarende angst. Dertil kommer en række sekundære angstformer, der er følger af andre psykiske eller kropslige sygdomme. (Psykiatrifonden’s hjemmeside.)

Angst neurose - Nervøsitet; At føle mindreværd, angst for at man ikke kan leve op til forventninger, enten af sig selv eller andre og generel usikkerhed.

Jeg tror også at jeg lider af psykogen depression, som betyder at det er forsaget af sjælelige belastninger, og angstneurose - ikke turde færdes udenfor uden hjælp (neurosis anxiosa) – Agorafobi (at være steder hvor man ikke bare lige kan komme væk), Socialfobi (at føle sig observeret), Generaliseret angst (konstant angst-fornemmelse) og Panikangst (at få anfald, hyppigt). Mine angstanfald føles ca. som følgende beskrevet; Svedeture, brystsmerter og trykken ved hjertet, svimmelhed og kvælningsfornemmelser. Forestil dig det, på én gang.

Det er en underlig ting med angst. Jeg véd godt at det ikke er farligt, men alligevel bliver jeg bange. Overvældende angst. Det værste er når sygeplejersker/pårørende spørger ’Hvad er det du er bange for?’ - For det kan ikke forklares. Overhovedet. Jeg ved bare at det at gå udenfor er enormt svært og provokerende. Der er ingen logisk tænkning tilstede. (Depressioner koster det danske samfund 3-4 milliarder kroner årligt, heraf ca. 30% i direkte omkostninger til hospitalsophold, behandling af enhver art, psykoterapi, medicin m.v., og 70% i tabt arbejdsfortjeneste.)

Jeg lider også af psykopati (dyssocial personlighedsstruktur) og vrangforestillinger. Mine vrangforestillinger handler oftest om dyremishandling. Mens jeg skriver dette en lørdag morgen kl. ca. 6, kan jeg høre en kat der græder fuldstændig uhæmmet, men min kæreste kan ikke høre den. Har også jalousi forestillinger (Paranoia zelotypica), om at kæresten er utro og finder en anden.

Jeg er dog fantastisk til at leve i fornægtelse og udøve fortrængning. Er så småt begyndt at komme ud af min isolation dog. Jeg har hallucinationer (har haft i form af døde mennesker, men nu ’bare’ stemmer). Jeg er meget modstræbende overfor forandringer, også kendt som 'at være negativ' eller 'negativisme'.

Derimod lider jeg overhovedet ikke af megalomani (overbevisningen om at man eksempelvis er kejser over hele verden) og neologisme (at digte nye ord).

Jeg fortæller alt dette fordi jeg, som så mange andre, mangler behandling. Fornuftig behandling. Dermed ikke sagt at franske psykiater Ph. Pinel (1745-1826) ikke har gjort meget, men helt ærligt, det er pænt lang tid siden. Men det var blandt andet ham der sørgede for at sindslidelser blev opfattet som reelle sygdomme, der skulle behandles og at der blev langt bedre muligheder for dette.

Sygeplejersker og læger i dag, bør tage sig meget mere tid til den enkelte patient, da skizofrene har lukket af for omverdenen, eller er meget tæt på det, efter lang tids øvelse, og de skal vise at de er til at stole på og ikke vil dømme. Jeg ved godt at dette ikke er muligt, da politikerne foretager alt for mange nedskæringer på de forkerte områder. Med forkerte områder mener jeg uddannelse, psykiatri, sygehuse generelt og ældrepleje. Men sådan som det ser ud nu, bruger Samfundet ca. 3,5mia på behandling, pleje og pensioner til skizofrene. Hvilket er, set fra mit synspunkt, pænt mange penge, men for et velfærdssamfund som Danmark, er det egentlig ikke. Efter min mening burde skatterne hæves/prioriteres anderledes (f.eks. IKKE til militæret) så vi kunne få skolebøger, bedre behandlingsmetoder og bedre social- og sundhedsassistenter, der kan pussenusse om ældre. Der er også det problem med pengene, at jeg synes de bliver brugt forkert. Ikke bare fordi det ikke går til de rigtige områder, men der hvor de går til de rigtige områder, bliver de brugt forkert. Ja, nu vrøvler jeg, men det jeg mener er; der bliver brugt alt for mange penge, på medicin der ikke virker. Jeg ved godt at det er gætteleg, og prøv-dig-frem. Jeg har været hele møllen igennem.

Fra 1936 begyndte man at anvende Leucotomi. Nogen kunne derefter udskrives – andre blev rolige. Det er man dog, i størstedelen af tilfældene, gået fra, og medicinerer nu bare.

Jeg er godt klar over forskellen på psykiatri og psykologi – Da psykiatri er læren om sindssygdomme og afvigelser, og psykologi er læren om sjælelivet. - Men nogen gange burde de to ting bare kombineres. Bl.a. ved at opbygge de sjælelige funktioner som mangler.

Engang led jeg meget af psykogene psykoser. De psykogene psykoser har forstyrrelser af bevidstheden - ”Plumring” / ”Blackouts”.

Dvs. en tilstand af manglende orientering af tid og sted, generel forvirring og usammenhængende tale og uhensigtsmæssige handlinger, hvor jeg først ’vågnede’ når jeg havde skadet mig selv.

Jeg kan uden forklaring, blive ramt af en trang til at slå ihjel og bliver selvfølgelig meget bange for at skulle handle på denne impuls. Der kan eksistere ingen fjendtlige følelser, faktisk tværtimod, og alligevel føler jeg denne trang. Især når folk/dyr er søde. Igen; Meget stærk ambivalens. Alt, hvad vi kender om logik, er simpelthen ophævet. Der er ikke noget ’både-og’ - det er ’enten-eller’.

At tænke på en almindelig, logisk og voksen måde er mere eller mindre ødelagt. Skizofrenes evne til at skelne mellem sjæl og legeme, som andre normale, er ikke-eksisterende. Dermed siger det også sig selv at min dømmekraft fungerer ikke. Jeg har svært, meget, ved at skelne mellem stort og småt, relevant eller ikke-relevant – rimeligt og urimeligt, i henhold til andre mennesker.

En pige med forfølgelsesforestillinger har en ide om at en eller flere hader hende og forulemper hende. En skizofren vil som regel trække sig tilbage til en indre verden, der ofte er præget af mistro og angst, og reagerer, tilsyneladende, kun på sine egne sindssygelige oplevelser (hørelses - og syns hallucinationer). Uanset om der bliver vist hende venlighed eller ej.

Et normalt menneske udvikler i løbet af sin barndom en sikker fornemmelse af at være en bestemt personlighed. Det er meget udbredt at en skizofren mister denne følelse, som 'går i stykker' for hende. Derved følelsen af at personligheden 'opløses'.

Når jeg bliver skidt ind imellem skyldes det ofte overanstrengelseneurose (neurosis asthenica) som er en følge af udmattelse af hjernen. Hovedsymptomerne er foruden træthed, søvnforstyrrelser, irritabilitet, især i form af støjoverfølsomhed, og svækket koncentrations- og indpretningsevne. Med følge af psykoser, hvis man ikke tager disse tegn alvorligt, og får slappet af. Dét ved jeg af bitter erfaring.

Patienten ved bedst selv hvad der kan betegnes som ‘Livskvalitet’ for hende. Det er således sygeplejersken og lægen der skal hjælpe hende med at opnå det, ved at sætte grænser og ikke for høje krav, hvorved at hun får små succeser. I min verden ville det mest fantastiske være at få et barn og kunne tage sig af det, sammen med Kæresten.

Dette er som sagt, mine tanker. Imens jeg havde det godt. Vær venlig kun at bruge konstruktiv kritik, da det er mit liv I har foran jer, og jeg vil tage kritik MEGET personligt. Desværre.

-Nina.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce