Annonce
Læserbrev

Tanker om Grindsted bymidte: Værn om de gamle bygninger i Borgergade

De autentiske bygninger skal skabe kulisserne til byrummene. Men hvad er byrum?

Vi er så vant til at se på vores bymidte med alle dens aktiver, alle dens goder og alle dens mangler, at vi slet ikke lægger mærke til, hvad der ikke rigtig fungerer. Vi kender byen, og vi bevæger os hjemmevant rundt i den. Vi ved, hvor vi kan købe vores dagligvarer, hvor vi kan finde et par nye bukser eller bluser, og mangler vi et nyt tv, computer eller kosmetik, finder vi også hurtigt det.

Vi kender alle byens muligheder, dens stærke sider og dens svagheder. Vi lever os ind i hverdagens kutymer og sædvaner. Vi kan næsten på forhånd sige, hvilke bekendte vi kan forvente at møde på vores tur i bymidten. Så bliver det lige til en kort men hurtig snak med indkøbsposen trækkende ned i de hængende skuldre, inden vi siger ”farvel og hils hjemme”. Vi har alle en travl hverdag, derfor bruger vi vores vaner, og ved lige præcist, hvad vi er sendt i byen for.

Annonce

Grindsted mangler gode byrum

Men hvornår giver vi os tid til at nyde solen og varmen i byen, sidde på en bænk eller café og nyde spontaniteten omkring os, nyde det balancerede liv i gaderne og alle de autentiske historier, som de gamle bygninger kan fortælle. Dagligt kommer vi med en god indstilling til at bruge de muligheder, som bymidten giver, men alt for ofte går vi derfra med en fornemmelse af utilstrækkelighed, fordi vi kun kommer der af ren og skær nødvendighed.

Vi føler os nok lidt skuffede – men trøster os med, at vi fik da en ”fortsat god-dag-hilsen” med ud fra butikken. Og - jo, vi er blevet bedre til at tage et frikvarter og nyde en kop kaffe med tilbehør, når vi møder vennerne på gaden. Og hvad med manglerne? Tilsyneladende kan byen levere, hvad vi mangler i hverdagen, men mange specielle varer og store dagligvareindkøb gøres ofte i de store handelsbyer beliggende langt fra byen.

Grindsted mangler byrum, gode byrum med inspirerende vægge – altså huse, små hyggelige baggårdsbyrum – byrum, som man med glæde vil bruge til ventetid mellem butiks- eller lægebesøg, byrum - som man kan opholde sig i, selvom det er overskyet eller bagende sol. Et godt byrum er et rart sted at opholde sig i.

Bedre byrum, en definition

Hvordan defineres "gode byrum"? En af Danmarks dygtige restaurerings- og byrumsarkitekter Søren Vadstrup, giver i sin bog BYHUSET følgende karakteristik af, hvad et godt byrum skal kunne:

  1. Tryghed: Beskyttelse mod trafik, støj, forurening mm.
  2. Ophold: Mulighed for at gå, stå, sidde, ligge.
  3. Udfoldelse: Mulighed for at se, tale, høre og udfolde sig. Noget at komme efter - cafeer, forretninger, bibliotek, træskibe, vandudsigt (å-udsigt), levende musik eller gadeoptræden.
  4. Skala/dimensioner: Indretning efter den menneskelige krops skala, ikke for høje bygninger, ikke for store pladser. Små byrum og pladser er hyggelige - meget store er kolde og u-indbydende.
  5. Sol og varme. Mulighed for både sol og skygge, varme og kølighed, læ eller let brise.
  6. Historisk autenticitet og æstetiske kvaliteter, der giver positive sanseindtryk. Farver og overflader med alder og patina, historie og historisk autenticitet, åbne og imødekommende facader i gadeplan med bl.a. butikker.

Bedre byrum i bymidten

Der skal arbejdes med at skabe muligheder for bedre byrum i midtbyen, fordi det er byrums indretning, der dikterer, hvordan bylivet leves og hvor attraktivt et område fungerer. Dette gælder for både beboere, handelskunder og dermed forretningslivet. Et byrums vigtigste element for at skabe et godt byliv, er de bygninger, der omkranser byrummene, ligesom et stort parkeringstorv uden markante inddelinger og ydre rammer virker koldt og uinteressant.

Set i helikopterperspektiv har byen inddelt sig med flere forskellige centre, hvilket giver uoverskuelighed og spredt, afledende struktur for handelslivet. Vi har torveområdet med detailhandel i centrum og et område med dagligvarehandel, som flytter uden for centrum. Så er der et handelsområde i vestbyen omkring Trehøjevej og et campusområde i den sydlige del af byen, og ingen af disse centre har umiddelbar let og ubesværet adgang/tilgang til centrum. Fælles for centrene er, at de hver især tiltrækker mange mennesker, og at flere af dem tiltrækker den samme kategori af mennesker især inden for handelsområdet. Det har den betydning, at de handlende ofte skal flytte sig ved hjælp af en form for køretøj. Kik på, hvordan turister finder vej - eller ikke finder, hvad de søger efter, og stil spørgsmålet: Hvorfor?

Bedre Byrum handler ikke om flise- eller vejbelægninger eller om gågader og sivegader men om at skabe et byrum, hvor mennesker kan lide at opholde sig og færdes omkring. I enhver fremtidig byggesag i området bør det derfor være en pligt at tilføre stedet og omgivelserne flere kvaliteter end før, hvilket bl.a. kan ske ved hjælp af lokalplaner - lokalplaner uden for mange dispensationsmuligheder.

Det ville være fint, om det kunne indføres som krav, at alle fremtidige investeringer/ændringer skal give en positiv effekt til Grindsted bys udvikling og dermed give større bosætning og bedre lokalhandel.

Vil politikerne indarbejde sådanne krav?

Per Langvad er fortaler for, at nogle af de historiske bygninger i Borgergade bevares. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce