Annonce
Vejen

Tanker på Hærvejen

Bjarne Larsen er 75 år og i topform. I denne uge cykler han på Hærvejen mellem Padborg og Viborg. Foto: Annett Bruhn
Bjarne Larsen cykler denne uge på Hærvejen, hvor han fordyber sig i området og sine egne tanker.

På en bænk i Mikkelborg sidder Bjarne Larsen fra Slagelse og spiser et stykke stenalderbrød med makrel i tomat.

Han ville egentlig have cyklet til Nordkap, men hans kone var ikke meget for idéen, så i stedet for at cykle de 3000 kilometer til Nord-Norge, har Bjarne de sidste otte år taget på en uges cykeltur i Danmark.

I år har Bjarne cyklet fra Slagelse til Padborg for at følge Hærvejen til Viborg, og har onsdag middag taget en afstikker til Mikkelborg, hvor han holder frokostpause.

- Jeg vil se vores land. Det er et smukt land.

Bjarne er gift for anden gang og har en datter og syv børnenebørn, hvor af de fem er kommet ind i hans liv med sin kone gennem 19 år.

- Vi cykler også med børnenebørnene, men på ture som denne er der tid til fordybelse. Hele området omkring Hærvejen bliver støvsuget, og der er ikke en plet på kortet, der ikke bliver undersøgt.

Annonce
Bjarne Larsen er særdeles godt tilfreds med Hærvejskortene.

Positive signaler

Bjarne er 75 år og i topform. Han har været fodbolddommer i 32 år, og da knæene ikke længere kunne holde til at løbe, begyndte han at cykle, og det har han gjort lige siden.

- I 2013 deltog jeg i Tour det Paris, og jeg havde ikke ondt i knæene to tre måneder efter. Cykling er ren terapi både fysisk og psykisk. På turen cykler jeg 50 til 60 kilometer om dagen, og nogle dage er jeg oppe på 100. Når jeg cykler går tankerne tilbage og fremad.

Bjarne har udover at fungere som fodbolddommer, været chef i Skat og inden for Toldvæsnet i 30 år, så han ved et og andet om ledelse og mennesker.

- Hvis du ikke er åben og sender positive signaler ud, så får du dårlige ting tilbage. Det har jeg lært mig selv. Jo mere du er for andre mennesker, jo mere for du igen. Som leder skal du have dine ansatte til at spadsere for dig. Hvis du behandler dem godt, får du godt tilbage.

Det er ikke raketvidenskab. Man får, hvad man selv sender ud.

Bjarne overnatter på herberg, hvor man for 100 kroner får en seng, uden at man behøver at melde sin ankomst.

- Når man er pensionist kan man tillade sig at gøre, hvad man vil. Vi lever i et fantastisk land med alle muligheder. Det er bare om at gribe dem.

Bjarne cykler på en kulfibercykel, der ligesom hans racercykel, bliver skilt ad, smurt, samlet og kommer i vinterhi fra første oktober til første april. Kulfibercyklen er ti år gammel og har 30 gear, og ifølge Bjarne selv ville han kunne klatre op af en bjergvæg på den.

Dem er der ikke så mange af på Hærvejen, men Bjarne kan også godt lide bakker.

- Jeg vil helst have bakker. Det er behageligt at køre lige ud, men det er ikke det, der skaber os som mennesker. Det er problemerne og den måde, vi løser dem på og bakkerne, der gør os til hele mennesker.

Bjarne har brugt hele sit arbejdsliv på at ledelse af mennesker, og på at få noget til at fungere.

- Jeg synes, jeg har brugt mit liv, og jeg har brugt det godt. Jeg har haft en fantastisk liv. Jeg har aldrig lavet noget, jeg ikke synes var spændende, det tror jeg er vigtigt. Livet er for kort til ikke at arbejde med spændende ting.

- Jeg har mødt en masse dejlige mennesker og haft et væld af forskellige arbejdsopgaver og en masse udfordringer.

At Bjarne er absolut ikke typen, der spilder sit liv, er ganske tydeligt. Og han er ikke blevet forskånet for udfordringer i sit privatliv. For 30 år siden begik hans søn fra det første ægteskab selvmord, og det tvang Bjarne til at tage en beslutning.

- Jeg må leve mit liv forlæns. Vi kan blive klogere af det, der sker, men vi kan ikke leve livet baglæns.

Bjarnes kone dvælede ved sorgen. Bjarne valgte at se fremad.

- Det kostede en skilsmisse efter 32 års ægteskab. Det er det værste, der er sket i mit liv. Selvmordet. Og skilsmissen. Men den var nødvendig.

Bjarne pakker sine cykeltasker og spiser en banan.

- Der er i virkeligheden ikke ret meget, vi kan vælge. Men vi kan vælge at være glade og vi kan vælge at være tilfredse. Det er tosseri, der vil noget at være utilfreds.

Bjarne Larsen cykler på en ti år gammel kulfibercykel.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Kolding

Formand vil rulle udskældt besparelse tilbage: - Ældre skal bevare muligheden for at spise sammen

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Annonce