ESBJERG: Der blev bygget og væltet, hoppet og danset, drønet og hvinet og krammet og hygget på Blåbærvej 31 fredag. Helle Rønne, der er mor til Magne på fire år, havde åbnet sit hjem for andre børn fra Magnes daginstitution, Møllehusene, så deres forældre kunne bakke op om protestdagen ”Hvor er der en voksen?”, også selv om de ikke kunne få fri fra arbejde.
Dagen gik ud på, at forældre landet over holdt deres børn hjemme fra vuggestuer og børnehaver for at markere deres utilfredshed med antallet af voksne i daginstitutionerne. Målet er de anbefalede én voksen pr. tre børn i vuggestuen og én voksen pr. seks børn i børnehaven.
I dag er der ikke sjældent kun én voksen til 12 eller endnu flere børn i daginstitutionerne i Esbjerg Kommune.
Helle Rønne blev selv uddannet pædagog for få år siden og har arbejdet i en daginstitution i Esbjerg, men sagde op, da hun ikke kunne stå inde for vilkårene for børnene:
- Jeg blev jo ikke blind, bare fordi jeg havde travlt. Børnene fik slet ikke det nærvær og den hjælp, de havde behov for. Kun hvis der er fem til syv børn pr. voksen er det muligt at møde børnene, at bevare overblikket og at bruge de metoder, vi kan som pædagoger. Selv den dygtigste pædagog kan ikke møde 24 børn i 3-6 års alderen godt nok, siger Helle Rønne.
Indtil vi kommer op på et forsvarligt antal pædagoger, synes jeg, at man skal skære drastisk ned på dokumentation og trivselsmåliner, for der er alligevel ikke tid til at handle på resultaterne. Lad hellere pædagogerne være sammen med børnene og bruge deres evner til at mærke børnene og deres behov.Helle Rønne
En grotesk virkelighed
Hjemme hos Helle Rønne og hendes mand Sven Waskönig er der til gengæld indrettet til det glade børneliv med masser af voksenkontakt, så Magne har ikke sjældent indtil flere jævnaldrende på besøg.
Derfor tilbød Helle Rønne også at passe børn for andre i dagtimerne fredag. Hun hæfter sig ved det pudsige i, at mange har udbrudt ”Jamen kan du klare at have seks børn selv?”, når hun har fortalt om sin fredagsplan. Inklusiv undertegnede journalist.
- Det er tankevækkende, at jeg får det spørgsmål. Seks børn er jo netop det, som en voksen godt kan klare og give omsorg, og som vi ønsker, at normeringen ændres til. Så vi er i vores samfund blevet lullet ind i en tanke om, at så snart et barn træder ind over dørtærsklen til en daginstitution, sker der et eller andet magisk, hvor der sagtens kan være mange flere børn pr. voksen. Hvorfor det? Vi er som børn og voksne blevet tilpasset en grotesk virkelighed, siger Helle Rønne.
Ikke tid til at se bamse
Selv nævner hun eksempelvis en helt almindelig dag i sin søns institution, hvor et regnvejr havde overrasket på legepladsen, og pædagogen pludselig skulle have 12 børn ind før tid. Han var alene som voksen på stuen, og der var kaos med vådt tøj, brug for hjælp til at tage flyverdragter af, og samtidig skulle to af børnene skiftes.
Helle Rønne hjalp pædagogen. Og på samme måde hjalp hun pædagogerne ved at sige "Du må lige vente lidt" til sin søn den dag, han stolt kom over og havde haft Bamse Buller med hjemme i weekenden.
Det er et tøjdyr, som børnene på skift har med og skriver dagbog med, men med et væltet glas vand og mange andre akutte behov kunne pædagogen ikke lige høre om Bamse Buller. Bamse kom op på hylden til senere.
- Min søn overlevede selvfølgelig, men problemet er, at det ikke er enkeltstående tilfælde. Det er hverdagen, det er brandslukning, og det er bare slet ikke godt nok, siger Helle Rønne.