Annonce
Vejen

Tapas og andet godt bliver leveret til døren

42-årige Martin Beltoft-Olsen er klar til at levere tapasanretninger og andet godt direkte til hoveddøren. FOTO: Claus Thorsted

Tidligere indehaver af restaurant Vejen Gourmet i Vejen Golfklub, Martin Beltoft-Olsen, er klar med et helt nyt madkoncept - TapasTilDøren.

Vejen: 42-årige Martin Beltoft-Olsen er tilbage med et nyt madtilbud til borgerne i Vejen og omegn. Han har netop åbnet TapasTilDøren, som er tænkt som et gastronomisk alternativ til en pizza.- Medmindre du bor i København, så er det ikke meget andet end pizza, som leveres til dit dørtrin. Det vil jeg gerne lave om på med mit nye madkoncept, der bringer både tapasanretninger, smørrebrød, stjerneskud og andre lækkerier til døren, forklarer han.

Efter fire sæsoner med restaurant Vejen Gourmet i Vejen Golfklub, valgte han i 2015 at stoppe som selvstændig.

- Det var svært at få det til at fungere med familielivet. Men nu er drengene blevet større, og jeg har længtes efter at være herre i eget hus. De sidste par år har jeg arbejdet hos B.C Catering i Kolding, fortsætter han.

Lokaler hos Brodal

Han har lejet sig ind hos Brodal på Gestenvej, og køkkenet er stort nok til, at han også kan lave mad til selskaber.

- Jeg leverer gerne til selskaber og virksomheder efter aftale, og jeg stykker også gerne et uforpligtende menuforslag sammen, siger Martin Beltoft-Olsen.

I opstartsfasen er det nødvendigt at bestille maden senest dagen før, men på sigt er det planen, at maden skal kunne bestilles og leveres til hoveddøren i løbet af en halv time.

- Jeg regner også med, at jeg skal have en chauffør ansat, siger han.

Martin Beltoft-Olsen er uddannet på restaurant Faklen i Aalborg, har været køkkenchef på blandt andet Gl. Vrå Slot, haft egen restaurant i Jomfru Ane Gade og flere års erfaring indenfor cateringbranchen. Desuden har han drevet kantinen på pædagogseminariet i Kolding.Familien tæller hustruen Betinna, og drengene Villads og Johan på henholdsvis ni og 11 år. Til november kommer de måske i familie med et byrådsmedlem - Martin Beltoft-Olsen stiller nemlig op for Socialdemokratiet til efterårets kommunalvalg.

Læs mere om det nye madkoncept på www.tapastildøren.dk

Annonce
Martin Beltoft-Olsen, indehaver af TapasTilDøren
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce