Annonce
Tarm

Tarm Tennisklub kåret til Årets Forening: Firedoblede medlemstallet på tre år

Tarm Tennisklub blev årets forening i 2020, og det har givet formand Jørgen Olesen lyst til at lægge endnu flere kræfter i klubben. Foto: Johan Gadegaard
I foråret vandt tennisklubben prisen som Årets Forening i Tarm for blandt andet en stor medlemsvækst - siden er der kommet flere til.
Annonce

Tarm: - Det var jo fornemt. Det havde vi ikke regnet med ved, så det kom bag på os. Vi er meget stolte over at have fået prisen.

Sådan falder ordene fra formanden i Tarm Tennisklub Jørgen Olesen.

I foråret 2020 blev tennisklubben kåret til Årets Forening i Tarm-området af Ringkjøbing Landbobank. Begrundelsen for prisen var det store arbejde, som klubben har gjort for medlemmerne, som har givet pote ved, at klubben er vokset eksplosivt på få år.

- For tre år siden var vi 51 medlemmer, så kom vi på 89, så på 160, og nu er der 200 medlemmer, lyder det fra den stolte formand.

Klubben har blandt andet lavet klubarrangementer for familier samt herre- og dameaftener, hvor man kan møde op uden at have en fast tennismakker og stadig få spillet.

Klubbens nye padel-tennisbaner har også trukket mange medlemmer.

Desuden er Tarm Tennisklub ikke bange for at gøre opmærksom på sig selv.

- Sidste år lavede vi foldere, som vi husstandsomdelte i Tarm og Lønborg, siger formanden.

Annonce

Motivere til mere arbejde

Prisen for Årets Forening får imidlertid ikke bestyrelsen til at lægge sig til rette for at hvile på laurbærrene. Tværtimod.

- Vi må da sige, at det virkelig er et skulderklap. Det betyder, at man får lyst til at gøre endnu mere frivilligt arbejde og måske sætte endnu flere ting i gang. Det motiverer en, at der bliver sat pris på de ting, man laver, siger Jørgen Olesen.

Blandt de ting, som allerede er sat i værk, er en rundringning til dem, det hele handler om. Medlemmerne.

- Vi har ringet rundt til alle for at høre deres forslag, og hvad de mener, så vi kan dreje os ind på, hvad vi skal lave, lyder det fra formanden.


For tre år siden var vi 51 medlemmer, så kom vi på 89, så på 160, og nu er der 200 medlemmer.

Jørgen Olesen, formand, Tarm Tennisklub


Blandt andet har flere af juniorspillerne ytret ønske om at komme ud at dyste mod andre spillere uden for klubben. Tarm Tennisklub er en motionistklub, men fremover vil man bevæge sig ind på konkurrenceområdet.

Derfor er man allerede nu i gang med at snakke med DGI og andre vestjyske tennisklubber om at få lavet turneringer i både traditionel tennis og padel.

Nu er det tid til at uddele prisen for Årets Forening igen, og frem til 22. februar 2021 klokken 12.00 kan man indstille en lokal forening i de seks områder Hvide Sande, Ulfborg, Spjald/Videbæk, Skjern, Tarm og Ringkøbing. Vinderen i hvert område modtager en præmie på 20.000 kroner - og man kan indstille på www.aaretsforening.dk.

Formand Jørgen Olesen fortæller, at Tarm Tennisklub er vokset fra 51 til 200 medlemmer på tre år. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce