Annonce
forside

Task force og spildevand

Læserbrev: Det kan kun glæde mig, at der nu skal foretages en nærmere undersøgelse af teknisk forvaltnings ageren.

Jeg kan kun håbe, at man også medtager fadæserne omkring påbuddene om bedre spildevandsrensning i det åbne land. Her har forvaltningen udstedt påbud med rund hånd, uden at bekymre sig om dokumentation for, at det var spildevand, der var årsag til manglende målopfyldelse i vandløbene.

Det drejer sig om beløb op til 100.000 kroner for den enkelte husejer. Et betragteligt beløb, som vil være svært at få finansieret.

Ethvert forsøg på at få forvaltningen til at ændre administrationspraktisk er som at løbe panden ind i en mur.

Hvis det endelig lykkes at få forvaltningen til at indse, at vand ikke kan løbe opad, opfinder man bare en anden begrundelse for et påbud.

Jeg undrer mig over, at politikerne i Tønder ikke finder det bekymrende, at kun 13 procent af de udsendte påbud er blevet efterkommet.

Jeg vil opfordre de påbudsramte borgere, at de meddeler Tønder Kommune, at de ikke agter at følge påbuddet, samt at de melder sig ind i foreningen Fairspildevand, der kæmper for borgernes rettigheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: En køn historie

Tilbage i 1990erne undersøgte danske forskere hvilken voksen, der havde størst betydning i et barns liv. Måske til irritation for ligestillingsfrontkæmperne tronede mor øverst på soklen og sikkert med et guddommeligt lys i baggrunden. Herefter fulgte yndlingspædagogen i børnehaven, legekammeraterne, og så fremdeles nedad på ranglisten, indtil far dukkede op. På samme plads som tilfældige bekendte af familien og naboens kat. Det var en værre historie, og siden har mange mænd oppet sig gevaldigt og lært at gå med babysele, ja nogle har strammet sig virkelig an og fået en fødselspsykose. Ellers også hænger det måske sammen med, at begreberne familie og far og mor er blevet mere elastiske størrelser, hvilket kan give udviklende samtaler på legepladsen: - Hvem er den dame der? - Det er min mor. - Hvem er så damen ved siden af? - Det er min far. Endelig er der dem, der helt undgår konflikten om far og mor ved at introducere udtrykket en forælder. Smag på ordet. En kønsneutral sutsko. Men det passer måske godt til en tid, da køn er i vælten og noget man vælger, lige som man vælger skjorter fra bøjlen. På Facebook kan man efter sigende vælge mellem 71 køn. Det kan selvfølgelig give beskæftigelse på de lange vinteraftener – lidt lige som at lægge puslespil med 1500 brikker - men jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at tænke på, hvordan nummer 71 ser ud. Hvordan er det endt der? Og hvornår kommer fænomener som ”mors dag ”og ”fars dag” under beskydning? For det ligner strengt taget en kønsstereotyp af de værre. Man kunne med held – det ville også være meget rationelt – finde det svenske udtryk ”hen” frem. Så kan man slå de to dage sammen og undgå i hvert fald én tur i butikker: - Værsgo og glædelig hens dag. Jeg er så ikke sikker på, at de kvinder, der havde vænnet sig røde roser og dyr chokolade, vil blive begejstret for en gave af mere neutral karakter. Et kinesisk waterpas til 20 kroner eller hvad man i en anden kønsstereotyp tid ville give som fars dags gave. Tværtimod er jeg ret sikker på, at hammeren ville falde. Men selvfølgelig ikke fars hammer.

Annonce