Annonce
Sønderborg

Tatiana har fået hofter i sving og hoveder til at rulle

Efter prisoverrækkelsen gav Tatinana Jürgensen alle fremmødte en forsmag på den ugentlige pausegymnastik, hun har fået indført i hjemmeplejedistrikt Syddals. Foto: Birthe Juul Mathiasen

Takket være ukrainske Tatiana Jürgensen samles medarbejderne i hjemmeplejedistrikt Sydals hver onsdag til morgengymnastik. For det får afdelingen nu halvdelen af Sønderborg Kommunens sundhedspris.

Sønderborg: "Vi har en medarbejder, som i enhver tænkelige situation, hvor det er muligt, bevæger sig rundt på arbejdspladsen for at opfordre os til at lave en smule pausegymnastik".

Sådan begynder den indstilling, Frauke Tækker sendte til Sønderborg Kommunens sundhedsudvalg, da udvalget opfordrede borgere og foreninger til at komme med forslag til modtagere af den årlige sundhedspris.

Prisen går til en eller flere, som har gjort noget særligt for at højne andres sundhed. Det mente Frauke Tækker, at Tatiana Jürgensen gør:

"Hun går til planlæggerne næste dagligt med opfordring til lige at rulle lidt rundt med hoved og skuldre", uddybede Frauke Tækker og tilføjede: "Hvis vi skulle vinde, bliver pengene brugt til at købe måtter til gymnastik for at forebygge nedslidning og arbejdsskader".

Annonce

Tatiana, du tager hånd om dine kolleger. Derfor får du og afdelingen halvdelen af kommunens sundhedspris.

 
I Ukraine underviste Tatiana Jürgensen gymnasieelever i billedkunst og yoga. Nu er hun en vellidt medarbejder i Sønderborg Kommunes hjemmepleje. Foto: Birthe Juul Mathiasen

Måtterne kan afdelingen nu bestille. For torsdag middag fik Tatiana Jürgensen på vegne af hele afdelingen overrakt 10.000 kr. Det er halvdelen den årlige sundhedspris.

Medlem af sundhedsudvalget Erik Lorenzen roste Tatiana Jürgensen for sin indsats, som han anser for vigtig både for kollegerne og kommunen:

- Ikke bare har vi det bedre og sjovere, når vi er sunde og raske. Samfundet har det også bedre, for det bliver dyrt for os alle, hvis vi begynder at skrante, sagde han, før han overrakte prisen til Tatiana Jürgensen.

Hun var glad og overrasket. Gennem 20 år har ukrainske Tatiana Jürgensen undervist i yoga, og det er blevet naturligt for hende lige at foreslå en rulleøvelse, når hun ser en kollega have ondt i nakken.

-Jeg er vild med yoga. Jeg kan rigtigt godt også lide mennesker, så jeg prøver bare at hjælpe, forklarede Tatiana Jürgensen, der i sin fritid også lærer unge med spiseforstyrrelse at dyrke yoga.

Når prisen ikke gik til Tatiana Jürgensen personligt, skyldes det ifølge Erik Lorenzen, at hun er ansat i kommunen, som uddeler pengene. Derfor ville hun komme til at aflevere en stor del af beløbet til Skat. Ved derimod at give prisen til hendes afdeling kan hele beløbet gå til de ønskede gymnastikmåtter.

Sundhedsudvalget har i år modtaget 35 indstillinger til årets sundhedspris. Resten af prisen uddeles tirsdag 7. november.

Dit helbred er din rigdom. Det er Tatiana Jürgensens motto. Hun plejer sin krop som var det en formue, der skal forrentes. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Også fra kollegerne var der gaver til Tatiana Jürgensen. De blev overrakt af distriktsleder i hjemmeplejen, Frauke Tækker. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Varde

Jobcenter flytter ud på Ølgod Bibliotek

Esbjerg

Vred bilist bliver sigtet for vold

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];