Annonce
Sport

Tauson slår Wozniacki og bliver Årets Tennisspiller

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

17-årige Clara Tauson er kåret som Årets Tennisspiller i 2019, oplyser Dansk Tennis Forbund mandag.

Clara Tauson var oppe imod blandt andre Caroline Wozniacki i kåringen som Årets Tennisspiller i 2019.

Og det blev 17-årige Tauson, som modtog prisen, oplyser Dansk Tennis Forbund mandag i en pressemeddelelse.

Wozniacki har tidligere modtaget prisen hele 11 gange, mens det var første gang, at Tauson fik tildelt den.

Også Frederik Løchte Nielsen samt Mikael Torpegaard var nominerede.

Det var en jury af sportsjournalister, som valgte Tauson blandt de fire nominerede, der var indstillet af Dansk Tennis Forbund.

- Det er en ære at blive kåret som årets danske tennisspiller foran så store internationale navne som Caroline, Frederik og ikke mindst Mikael.

- I 2020 handler det om for mig at blive en mere komplet og bedre tennisspiller, så hård træning og udvikling er fokusområder for mig i år, siger Tauson i pressemeddelelsen.

Tauson vandt tre mindre turneringer i starten af 2019, og det banede vejen for hendes debut i WTA-sammenhæng i Lugano.

Hun hoppede et godt stykke op på verdensranglisten i 2019. Ved udgangen af 2018 lå Tauson nummer 863. Det blev ændret til en placering som nummer 267 i slutningen af 2019.

Henrik Thorsøe Pedersen, formand for Dansk Tennis Forbund, roser Tausons præstationer.

- Clara har imponeret mig med sin store modenhed i en alder af blot 17 år. Hun har leveret fornemme bedrifter i 2019 i sit seniorgennembrud og er en fuld fortjent vinder af Årets Tennisspiller.

- Vi er utroligt glade for, hvordan hun repræsenterer dansk tennis på og uden for banen, siger formanden.

/ritzau/

Annonce
Læs mere om Tausons pris på Dansk Tennis Forbunds hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce