Annonce
Tønder

Taxa erstatter skolebusser til nødpasning

Tønder Kommune erstatter skolebusser med taxakørsel fra 25. marts. Det giver en miljømæssig gevinst og større fleksibilitet, mens skolerne er lukkede, lyder meldingen. PR-foto
Annonce

Tønder: Kun et fåtal af børn har siden 16. marts haft behov for nødpasning. Alligevel har skolebusserne kørt, som de plejer. Men nu parkeres skolebusserne for en stund.

- I Tønder Kommune har vi hidtil valgt at opretholde buskørsel til skolerne for at sikre, at forældre, der har behov for nødpasning, kan få deres børn frem, uden at det skulle være en bekymring. Men fra onsdag 25. marts tager vi skolebusserne ud af drift og erstatter dem med taxakørsel, siger borgmester Henrik Frandsen i en pressemeddelelse.

Ved at tage skolebusserne ud af drift, kan der opnås en besparelse på brændstof, mens udgiften til løn og faste busomkostninger vil være uændret. Besparelsen for Tønder Kommune vil være cirka 5000 kroner om dagen.

Til gengæld vil der ved at transportere elever, der skal i nødpasning med taxa, komme en udgift til taxakørsel. Hvor meget det vil koste afhænger af, hvor mange børn, der skal bruge nødpasning.

- Det er ikke til at sige, om det ender med en besparelse, vi kan gøre op i kroner og øre. Det må tiden vise. Men der vil med sikkerhed være en miljømæssig gevinst ved taxakørsel, fortæller Henrik Frandsen.

Følgende ruter er rene skolebuskørsler, der fra 25. marts tages ud af drift: 752, 754, 756, 757, 763, 766, 771, 772, 774, 775, 777, 779, 782, 784, 786, 787, 788 og 789.

Mellembyruter som eksempelvis Højer - Tønder og Skærbæk - Havneby vil køre som normalt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce