Annonce
Aabenraa

Taxa-regning for specialelever er stukket af

Udgifterne til kørsel med elever til Aabenraa Kommunes specialtilbud er steget drastisk i takt med, at flere elever bliver visiteret til undervisning på enten Fjordskolen eller et af kommunens tre specialcentre. Arkivfoto: Timo Battefeld
Antallet af elever i specialtilbud har gennem de seneste to år været stigende. Det tvinger nu børne- og uddannelsesudvalget til at bede fem millioner kroner fra kommunekassen.

Aabenraa: Pegepinden er allerede rettet derhen. Der er for mange elever i Aabenraa Kommune, der sendes i specialtilbud enten på Fjordskolen eller i et af de tre specialcentre på Kongehøjskolen, Hærvejsskolen og Lyreskovskolen.

I en tid med ellers faldende elevtal er tallet alene fra 2018 til i år vokset fra 394 til 423 - eller 7,3 procent af det samlede elevtal.

Det er for højt, når forskningen viser, at "børn i et livstidsperspektiv har bedst af at være så tæt på almenområdet som muligt", som direktøren for børn og skole, Chriss Mailandt-Poulsen, tidligere har udtrykt det.

Derfor står punktet "øget inklusion" øverst på den nytiltrådte skolechef, Rasmus Andreassens, prioriteringsliste, ligesom byrådet i sit budgetforlig for 2020 øremærkede 550.000 kroner til at få sat gang i et arbejde, der skal sikre, at de elever, der har brug for hjælp, i højere grad hjælpes på de skoler, hvor de hører til.

Annonce

Fjordskolen får legeplads

  • Børne- og uddannelsesudvalget var indstillet på at give Fjordskolen en hjælpende hånd til at få finansieret de nye legepladser, der er blevet opført i forbindelse med flytningen fra Aabenraa til Kruså.
  • Udvalget har imidlertid været tilbageholdende med, hvor stor en del af de to millioner kroner, man ville finansiere.
  • Nu er det så afgjort: Kommunens specialskole kommer ikke til at skulle lægge så meget som en krone selv.
  • Det endelige byggeregnskab er nemlig nu gjort op, og det er blevet præcis to millioner kroner billigere end de 70 millioner kroner, der samlet var sat af til skole og terapibassin.
  • Rent teknisk skal sagen lige omkring økonomiudvalget for en endelig godkendelse.

Et minus på 9,1 millioner

Så initiativerne er taget.

Det nytter imidlertid ikke meget lige her og nu.

Det stod allerede klart, at udgifterne til kørsel til Fjordskolen ville blive dyrere med flytningen til Kruså, men nu viser det sig også, at udgifterne til taxa-kørsel til de tre specialcentre er skredet i forhold til budgettet. 2,6 millioner kroner ekstra kommer det til at koste. Samlet set skal udvalget bruge 3,7 millioner kroner mere end forventet under punktet "befordring".

Dertil kommer en mistet indtægt på 1,2 millioner kroner, fordi der er færre elever på Fjordskolen fra andre kommuner og øgede udgifter til selve undervisningen, ligesom den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, der er målrettet handicappede unge og andre unge med særlige behov, har haft 15 flere elever end forventet. I alt et ekstra minus på 5,4 millioner kroner, der skal lægges til de 3,7 millioner kroner.

Kommunekassen skal betale

Nogle af de 9,1 millioner kroner dækkes ind af færre udgifter andre steder i børne- og uddannelsesudvalgets budget, men de sidste fem millioner kroner kan de ikke finde.

Derfor har udvalget med formand Kirsten Nørgård Christensen (V) i spidsen tirsdag på sit seneste møde besluttet at bede økonomiudvalget om at dække hullet med penge fra kommunekassen i form af en tillægsbevilling.

- Det går lidt op og ned, og sidste år lagde børn- og skoleområdet faktisk 10 millioner kroner tilbage i kommunekassen. Ikke at det berettiger til en tillægsbevilling nu, for det er fyord. Men vi er jo nødt til at lave foranstaltninger for de børn, der har brug for det, som hun begrunder ansøgningen, der er sikker på at blive imødekommet af i hvert fald to af økonomiudvalgets medlemmer - både Kirsten Nørgård Christensen selv og børne- og uddannelsesudvalgets næstformand, Povl Kylling Petersen (S), sidder nemlig også med dér.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Danmark

Nu må du købe fyrværkeri - men du skal vente lidt med at fyre det af

Annonce