Annonce
Erhverv

TBS Maskinpower udvider: Større landbrug kræver større værksted

Administrerende direktør for TBS Maskinpower Jan Garder ser frem til sommerferien, hvor firmaets nye værksted står færdigt. Foto: Annett Bruhn
TBS Maskinpower er i fuld gang med at udvide værkstedskapaciteten i Starup-Tofterup med 1400 kvadratmeter, så firmaet kan følge med udviklingen i dansk landbrug.

Starup-Tofterup: TBS Maskinpower er i fuld gang med en udvidelse på 1400 kvadratmeter, der efter planen skal være færdig omkring juli 2020.

Firmaet, der forhandler Fendt traktorer, har i flere år ikke haft tilstrækkelig værkstedskapacitet, og det skal der, ifølge administrerende direktør i TBS Maskinpower Jan Garder, gøres noget ved:

- Vi har besluttet at udvide, så vi kan imødese den udvikling, vi forventer, og som allerede er igang i dansk landbrug, fortæller han og fortsætter:

- Der bliver stadigt færre landmænd, og dem, der er tilbage, driver landbrug med større maskiner. Med den udvikling er der opstået et naturligt krav om, at maskinerne skal køre hele tiden. Det krav skal vi naturligvis kunne imødekomme. De traktorer, vi forhandler, ligger i størrelsesordenen halvanden million kroner og opefter, så derfor har kunderne en naturlig interesse i optimal ydeevne, eller "oppetid", som vi kalder det.

Annonce

1600 solgte traktorer på et år

I TBS Maskinpower har de de seneste to år udvidet med fire afdelinger i Kolding, Holstebro, Randers og Skanderborg. Firmaet fortæller, at de står for omkring halvdelen af det danske salg af traktorer, og det har altså også sat gang i udvidelsen af værkstedskapaciteten på Smedevej i Starup-Tofterup.

- En udvidelse på 1400 kvadratmeter er en solid investering, for vi arbejder på at få skabt et godt fundament, så vi kan servicere vores kunder med reparationer, vedligehold og nedbrud, fortæller Jan Garder, der sælger omkring 1600 traktorer om året.

TBS Maskinpowers kunder tæller maskinstationer, entreprenører og landbruget i området, der strækker sig fra syd for Kongeåen til Limfjorden, og Jan Garder er fortrøstningsfuld, når det gælder fremtiden:

- Med det øgede aktivitetsniveau, vi har oplevet, ser vi frem til, at vores nye værksted står klart.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce