Annonce
Erhverv

TDC taber fortsat tusindvis af kunder efter brud med Discovery

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I andet kvartal har 41.000 tv-kunder forladt TDC. Det har medvirket til en lavere omsætning.
Annonce

En del kunder har i andet kvartal forladt TDC og givet en lavere omsætning for det danske teleselskab.

Det oplyser TDC i forbindelse med sit regnskab for første halvdel af 2020.

I perioden fra april til juni har 41.000 tv-kunder opsagt deres abonnement hos TDC.

Tabet i andet kvartal følger, efter at TDC i årets første kvartal måtte sige farvel til 61.000 tv-kunder.

På grund af udviklingen havde TDC ved udgangen af andet kvartal 1.069.000 tv-kunder.

De mange opsigelser rammer ikke kun tv-forretningen hos TDC.

Mange har også abonnement på mobil eller bredbånd i samme pakke, og her har TDC mistet henholdsvis 19.000 og 23.000 kunder i andet kvartal.

Specifikt for tv-delen kan kundeafgangen skyldes, at selskabet YouSee, der er ejet af TDC, ved årsskiftet stoppede sit samarbejde med Discovery Networks.

Bruddet skete, efter at YouSee sidste år varslede, at det ville tage tv-kanalerne fra Discovery ud af de faste tv-pakker.

I stedet var planen, at kanalerne - der tæller blandt andet Canal 9, Kanal 5, 6'eren og Eurosport - skulle indgå i bland selv-abonnementer.

Det medførte stor utilfredshed fra Discovery, og til sidst endte de to selskaber med at stoppe samarbejdet.

Selv om tabet af kunder ikke just vækker begejstring i TDC's ledelse, så glæder finansdirektør Lasse Pilgaard sig alligevel over, at der i andet kvartal har været en forbedring i forhold til første kvartal.

- Hvis vi kigger ind i andet kvartal, kan vi også se, at der har været en forbedring gennem månederne.

- Så de store udfordringer, vi havde i starten af året, og som førte til ret store kundetab, kan vi heldigvis lige så stille begynde og se stabilisere sig i forhold til de forskellige produkter, siger Lasse Pilgaard.

I andet kvartal har TDC's kundetab medvirket til en faldende omsætning.

I forhold til andet kvartal sidste år er omsætningen dykket med 7,7 procent til 3,9 milliarder kroner.

/ritzau/

Link til regnskab
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Annonce