Annonce
Team Esbjerg

Team Esbjerg får Kamp på stregen

Kaja Kamp har spillet de to seneste sæsoner i TTH Holstebro-trøjen. Foto: Johan Gadegaard
Kaja Kamp ville ikke gå ned i løn i Tyskland, og derfor skifter TTH Holstebro-stregen i stedet til Team Esbjerg.
Annonce

TEAM ESBJERG: Egentlig skulle Kaja Kamp have fortsat karrieren hos TuS Metzingen i Tyskland, men da tyskerne grundet coronakrisen ville have spillerne ned i løn, bad den danske stregspiller om at komme ud af aftalen.

Nu har Team Esbjerg slået til og sikret sig bredde til truppen ved at give den 26-årige stregspiller en etårig kontrakt.

Kaja Kamp scorede i den forgangne sæson 60 mål på 80 forsøg i sine 23 kampe for TTH Holstebro, og hun ved, at det er stort skridt, hun tager med skiftet til den danske mesterklub.

Annonce

Hård konkurrence

Hos Team Esbjerg kommer Kamp til at kæmpe for spilletiden i hård konkurrence med Vilde Ingstad og Marit Malm Frafjord.

- Der er to store spillere foran mig på stregen, men jeg lægger mig ikke fladt ned, og jeg vil kæmpe for at få spilletid. Jeg sikker på, at jeg vil udvikle mig som spiller og person ved hele tiden at skulle præstere 100 procent til træning for at kunne hævde mig, siger Kamp i en pressemeddelelse.

Annonce

Alsidig i forsvaret

Team Esbjerg har taget afsked med Clara Monti Danielsson, der fortsætter karrieren i den tyske Bundesliga, og Team Esbjerg-træner Jesper Jensen ser nogle gode muligheder i afløseren.

- I forsvaret kan hun dække alle positioner og vil også kunne aflaste Sanna Solberg i det offensive forsvar. Hun tør som spiller tage beslutninger og tog et stort ansvar i TTH. Det er et stort spring at komme fra en klub, hvor man var glad for bare at vinde, til en klub med et helt andet forventningspres, siger Jesper Jensen.

Kaja Kamp har en fortid i Aalborg DH og spillede fire sæsoner hos Vendsyssel, inden hun i 2018 skiftede til TTH Holstebro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce