Annonce
Team Esbjerg

Team Esbjerg-profil: En vældig god kamp

Vilde Mortensen Ingstad har haft lidt problemer med ryggen, men hun var i den grad fit for fight i lørdagens Champions League-kamp mod Rostov-Don. Foto: Martin Ravn
Vilde Mortensen Ingstad var ret godt tilfreds med præstationen i lørdagens Champions League-sejr over Rostov-Don. Det samme var målvogter Rikke Poulsen og cheftræner Jesper Jensen.
Annonce

TEAM ESBJERG: - Vi skal glæde os, men så skal vi videre.

Vilde Mortensen Ingstad er en hamrende seriøs håndboldspiller, og hun var naturligvis super glad for lørdagens sejr over Rostov-Don, men hun mente nu ikke, at præstationen var fejlfri.

- Nej, det var den ikke. Vi lavede nogle fejl, men generelt var det vældig fint. Nu er vi sikker på at få mindst to point videre til hovedrunden i Champions League, og det er vi selvfølgelig glade for, sagde hun.

- Det var en hård kamp mod Rostov-Don. De har mange ret store spillere på deres hold, så der skulle tages fat i dag, men det gør jeg gerne.

Også målvogter Rikke Poulsen, der igen stod en rigtig fin kamp, var meget tilfreds.

- Vi spillede en kamp på et flot niveau. Og det er hele vejen rundt. Vi kæmper virkelig som en enhed og tager fat, og så synes jeg bare, at vi spillede super godt i angrebet. Vi laver 31 mål, vi spiller med omtanke, og vi får fundet de rigtige løsninger, vurderede Rikke Poulsen.

- Og så spiller vi bare i en fed, fed kulisse. Det er virkelig dejligt at hive sådan en vigtig sejr på hjemmebane.

Annonce

Masser af energi

Samme opfattelse havde cheftræner Jesper Jensen.

- Spillerne kom med masser af energi. På det parameter overmatchede vi klart Rostov-Don, der selvfølgelig er en anden størrelse uden stjernen Anna Vyakhireva (sygdomramt, red.), men det skal ikke tage noget fra vores præstation.

- Vi spillede en kamp på højt internationalt niveau. I sådanne kampe må man give lidt mere, og det var vi gode til. Vi gik til den på den gode måde.

Team Esbjerg har nu vundet to af de tre første kampe i det indledende puljespil i Champions League og står med fire point. Holdet mangler udekampe mod Rostov-Don og Bucuresti og slutter af med en hjemmekamp mod polske Lublin.

- Nu er vi sikre på at få mindst to point med videre til hovedrunden. Det betyder rigtig meget, men selvfølgelig ville vi også gerne have slået Bucuresti på hjemmebane.

Onsdag spiller Team Esbjerg igen i Blue Water Dokken. Der er ligakamp mod Randers HK på programmet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Villy udfordrer Kolding-borgmester: - Jørn vil have en svævebane - jeg vil have stærke skoler og daginstitutioner

Sønderborg For abonnenter

Dagplejer efter kritik: - Vi skal nok gøre rent, men ikke gratis

Annonce