Annonce
forside

Team Esbjerg-reserverne røg under stregen

Silkeborg: En stime på syv nederlag i træk har sendt Team Esbjergs ligareserver i 2. division ned under nedrykningsstregen.

Senest tabte de esbjergensiske oprykkere med 31-17 til topholdet fra Silkeborg-Voel KFUM, efter de tidligere på ugen var blot et mål fra at få point i lokalopgøret mod SIF Ansager.

På trods af de mange nederlag, var det først lørdag, at esbjergenserne røg ned under nedrykningsstregen, da de nu tidligere indehavere af rækkens enlige nedrykningsplads, TPI-Odense, vandt over Rækker Mølle.

Afstanden fra de esbjergensiske ligareserver og op til holdene på den anden side af nedrykningsstregen er dog meget lille, da både Team Esbjerg HK, TPI-Odense og SIF Ansager alle har fire point efter ni kampe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce