Annonce
Sport

Team Esbjerg-træner føler sig snydt af timeout-system

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jesper Jensens tryk på timeout-knappen gav bagslag og udløste et afgørende straffekast til Herning-Ikast.

Team Esbjerg-træner Jesper Jensen er frustreret efter vestjydernes nederlag på 25-26 til Herning-Ikast i pokalturneringen.

Esbjerg-træneren forsøgte to gange at tage en timeout i det sidste minut ved stillingen 25-25, men forsinkelse på lyden i hallens højttalere, kom til at koste Esbjerg-holdet dyrt.

Det hele endte med, at Herning-Ikast i stedet blev tildelt et straffekast, som sikrede de midtjyske gæster sejren og en plads i Final 4-stævnet.

- Det er grotesk. Vi var favoritter, og så bliver det vendt rundt med et straffekast. Det er trist og synd for pigerne. De kæmpede flot, siger Jesper Jensen til TV2 Sport.

Med godt 30 sekunder tilbage af kampen tog Esbjerg-træneren en timeout. Jesper Jensen mener, at hans spillere var i boldbesiddelse, da han trykkede på timeout-knappen.

Men da timeout-signalet lød i hallen, var bolden blevet erobret af Herning-Ikast, så dommerne vurderede, at timeouten var ugyldig.

Herning-Ikast fik dog ikke noget ud af det næste angreb, og da de vestjyske værter med få sekunder igen fik mulighed for at bygge et sidste angreb op, tog Jesper Jensen endnu en timeout.

Ifølge reglerne må trænerne blot tage en enkelt timeout inden for de sidste fem minutter af kampene, og derfor blev Herning-Ikast tildelt et straffekast.

- Jeg synes, vi har en mand ude ved dommerbordet, som ikke gør sit arbejde ordentligt. Hvor er det frustrerende, siger Jesper Jensen.

Ud over Herning-Ikast får pokalturneringens Final 4-stævne deltagelse af TTH Holstebro, København og Odense.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Advarsel: Motorveje lukker

Læserbrev

Atomkraft, ja tak

Læserbrev: Har man set mage til narreri. Vores energiminister og co. står der i tv med stort smil og proklamerer, at jyderne vil blive ovenud glade for en erstatning på 5.000 kr pr. år skattefrit' for at få deres livsdrøm ødelagt. Sig mig engang tror den børnehave til Christianborgs politikere selv på, at alle andre som dem selv er dumme? jeg har da aldrig set noget mere naragtigt. Jeg synes, man skal se lidt syd for grænsen fra Medelby til Husum, her kan man ikke finde en kvadratkilometer hvor der ikke står en vindmølle, og hvor hustage er overplastret med solceller til el, Og hvad værre er så betaler den tyske stat for øjeblikket omkring 26 mio. euro til vindmølle- og solcelleejerne, fordi man ikke kan forbruge alt det strøm som produceres. Hvad med at bruge spekulatoren i stedet for at i panik prøve på at indfri valgløfter. Politikerne har også travlt med at ødelægge folks liv på vestkysten i almenvellets navn, nemlig at få lavet en 400 kw ledning, så elværkerne kan sælge strøm til England på de Danske forbrugers bekostning. Hvor længe skal vi finde os i denne form for legaliseret diktatur og løgnehistorier. Er det ikke snart på tide at vi slår bremserne i og ser på konsekvenserne af den hovedløse klimapolitik der føres? Alle de der i børnehaven (Christianborg) taler om børnenes tarv, en floskel som man er ved at være træt af. Den største miljøsynder er jo nok mobiltelefonen, og pc'er, og dem kommer der mange flere af. En teenager i dag kan vel ikke gå mere som 10 meter på en sms og kan åbenbart ikke gå uden at være på hele tiden. Hvad med at lære dem at omgås miljøet på en anstændig måde. Strøm skal vi altid bruge, og helt sikker er, at forbruget vil mindst blive fordoblet i fremtiden, men spørgsmålet er nok mere hvordan den skal fremstilles, og om vi er dygtige nok til at se de rigtige løsninger. Hvorfor forsker man ikke i atomkraft, som jo er den absolut reneste form for udvikling af både strøm og varme, hvad med at se det positive i atomkraft og få det udviklet, så det kan bruges uden at se bomber og krig alle steder. Krige er der nok af og de har altid været der, og hvis politikerne er så naive, at de tror de kan rede hele verden, så kan man kun være målløs, når man ser historisk på det har de danske politikere altid prøvet at behage de store lande, hvad med at stå på egne ben.

112

Mand bankede kvindes hoved i gulvet

Annonce