Annonce
Sport

Team Esbjerg-træner: Hun kommer til at passe rigtig fint ind

Rikke Poulsen har temperament, og hun lever med i kampene. Her er hun i aktion for landsholdet i en kamp mod Montenegro. Foto: Henning Bagger / Scanpix Ritzau

Det var ikke en del af den oprindelig plan, at Team Esbjerg skulle ud at hente en ny keeper til den kommende sæson, men cheftræner Jesper Jensen mener, at udfordringen er blevet løst på en rigtig god måde.

- På banen kan hun være vild og blodig, men udenfor er hun rolig, rar og omsorgsfuld.

Team Esbjerg-cheftræner Jesper Jensen ved, hvad han taler om, når det handler om målvogter Rikke Poulsen, der skifter Viborg HK ud med de vestjyske guldbejlere efter den igangværende sæson.

- Jeg trænede Rikke for fem år siden, da vi begge var i Vejen. Og da vi for en måneds tid siden stod i en situation, hvor vi pludselig skulle ud at finde en ny keeper, var hun straks et af de navne, som vi havde på vores liste, fortæller Jesper Jensen.

- Først søgte vi rimelig bredt, men derefter blev det hurtigt til fire-fem stykker, der så senere blev til en enkelt eller to.

Team Esbjerg havde dog allerede en rigtig god fornemmelse, da man havde den første snak med Rikke Poulsen.

- Vi skulle selvfølgelig sikre os, at ilden stadig brændte i hende - og det gør den i den grad. Rikke har mange kompetencer, hun er en super holdspiller, og hun er virkelig passioneret. Og så samler vi også på menneskelige kompetencer i Team Esbjerg, og dem har hun heldigvis mange af, så hun kommer til at bidrage både på og udenfor banen, tilføjer Jesper Jensen.

Vurderer du, at I er svækket eller styrket til den nye sæson?

- Evnerne hos Sandra (Toft, red.) er uomtvistelige, og hun er Danmarks førstevalg på landsholdet. I den sammenhæng kommer Rikke bagefter, men jeg har en god fornemmelse, og vi ved, at hun også er rigtig dygtig, så det skal nok blive godt.

Dermed har Team Esbjerg næsten holdet på plads til den kommende sæson. Serbiske Kristina Liscevic skal dog også erstattes, så Team Esbjerg arbejder lige nu på at tilknytte en ekstra spiller til bagkæden.

Annonce

JV tager med på langfart

I de kommende dage er Team Esbjergs kvinder på besøg i Rusland, hvor der søndag eftermiddag skal spilles EHF Cup-kvartfinale mod Kuban Krasnodar. JydskeVestkysten er på turen, så følg med i avisen og på www.jv.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce