Annonce
Team Esbjerg

Team Esbjerg vinder Super Cup i suveræn stil

Marit Røsberg Jacobsen og Team Esbjerg i totel kontrol i Super Cup-kampen mod Nykøbing Falster, der fik en snitter på 33-22. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
De forsvarende mestre havde ikke skyggen af problemer med at banke Nykøbing Falster, der fik en lussing på 33-22.

HÅNDBOLD - TEAM ESBJERG: For anden gang i klubbens historie er Team Esbjerg vinder af den såkaldte Super Cup, hvor den forgangne sæsons mester møder sidste sæsons pokalvinder.

For fire år siden vandt Team Esbjerg Super Cuppen, hvor det daværende FC Midtjylland blev besejret med 27-19 – og tirsdag aften løftede de forsvarende mestre så igen sæsonens første pokal, da Nykøbing Falster blev slået med hele 33-22 i Arena Næstved.

Dermed fik Team Esbjerg en perfekt optakt til ligaen, der for vestjydernes vedkommende indledes førstkommende lørdag med en svær udekamp mod Odense, som måske bliver Team Esbjergs allerhårdeste rival.

Fundamentet for tirsdagens Super Cup-sejr over Nykøbing Falster blev grundlagt i første halvleg, som Team Esbjerg vandt med 15-9 – og den føring kunne nemt have været tre-fire mål større, hvis ikke der var blevet brændt en god håndfuld meget store muligheder.

Men generelt så det nu yderst fornuftigt ud – og det er jo et meget godt tegn så tidligt på sæsonen.

Rikke Poulsen, der har afløst Sandra Toft i målet i denne sæson, bød ind med en stærk indsats. Hun virkede dejlig tændt, og det ser ud som om, at hendes samarbejde med forsvaret bliver bedre og bedre.

Flere andre fik også sat gode aftryk. Annette Jensen startede inde som playmaker, og hun fik både sat tempo og var selv farlig, så mon ikke hun har fået et kryds i Klavs Bruun Jørgensens bog.

Landstræneren var i Næstved tirsdag, og han kunne også konstatere, at rutinerede Line Jørgensen stabil er en rigtig dygtig håndboldspiller. Hun dækkede som sædvanligt hamrende godt op, og så var hun også stærk i angrebsspillet, hvor venstrehånden lynede flere gange.

Nykøbing Falster var med til stillingen 7-7 efter et kvarters tid, men derefter trak Team Esbjerg stille og roligt fra NFH spillede stort set konstant syv mod seks, men det havde nu ikke den store effekt, så ros til et hårdtarbejdende Team Esbjerg-forsvar, der ikke var sådan lige at løbe om hjørner med.

Fire minutter før pausen kom Team Esbjerg for første gang foran med fem mål, da Marit Røsberg Jacobsen scorede på et straffekast – og allerede på det tidspunkt havde cheftræner Jesper Jensen stort set haft samtlige spillere i aktion.

Eneste minus var sådan set, at forsvarsgeneralen Marit Frafjord før sidebyttet fik sin anden udvisning, men Kristine Breistøl kom ind og fik godt lukket af i midtzonen sammen med Vilde Mortensen Ingstad.

Team Esbjerg fortsatte dominansen i anden halvleg, som Sonja Frey åbnede med et tre fine scoringer, og så stod Rikke Poulsen fortsat godt inde i målet.

Så nej, det blev aldrig spændende. Der var ganske enkelt klasseforskel, og måltavlen viste hele 24-15 til Team Esbjerg med et kvarter tilbage. Det var ensbetydende med, at der naturligvis ikke var mere at spille om - og så vankede der også spilletid til Lene Østergaard, der er kommet tilbage efter en grim skade, og målvogter Rikke Marie Granlund.

Team Esbjerg endte med at banke Nykøbing Falster-spillerne gule og blå og vandt med hele xx-xx - og sejren og præstationen var cheftræner Jesper Jensen vældig fint tilfreds med.

- Det var en kamp, som jeg synes, at vi havde rigtig fint styr på. Mange bød ind, så det var en fornøjelse. Vi gik efter at vinde sæsonens første pokal - og det gjorde vi.

Annonce

Kampen i tal

Team Esbjerg - Nykøbing Falster 33-22 (15-9)

Stillinger undervejs

3-3, 10-7, 13-9, 20-13, 27-17, 30-20.

Mål, Team Esbjerg: Marit Røsberg Jacobsen 5, Marit Frafjord 4, Annette Jensen 4, Estavana Polman 3, Vilde Mortensen Ingstad 3, Sonja Frey 3, Elma Halilcevic 3, Line Jørgensen 3, Kristine Breistøl 3, Clara Monti Danielsson 1, Rut Jónsdottir 1.

Topscorer, Nykøbing Falster: Lærke Nolsøe 5.

Udvisninger

Team Esbjerg 3, Nykøbing Falster 1

Tilskuere: 2600

Pokallodtrækning

Tirsdag aften blev der trukket lod til kvartfinalerne i pokalturneringen. Team Esbjerg møder Herning-Ikast Håndbold hjemme i Blue Water Dokken. Det er DM-revanche fra sidste sæson.

Mændenes Super Cup

I den kamp var Aalborg det bedste hold, og nordjyderne havde i målmand Kristian Saeverås en virkelig god ankermand. Aalborg vandt over GOG med 30-25 (15-11).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce