Annonce
Team Esbjerg

Team Esbjergs træner: Vi tager kun noget, hvis vi synes, det er godt

En af Sanna Solbergs store styrker er, at hun som fløjspiller også er rigtig stærk i forsvaret. Hun kan både dække back og fremme i en 5:1-formation. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
En fløjspiller, der i lighed med Sanna Solberg også kan dække back. Sådan en spiller er måske på vej til Team Esbjerg.

Det meste af puslespillet til den kommende sæson er for længst samlet.

Alle de store brikker er i hvert fald på plads.

Tilgangene af norske Henny Reistad, der i den kommende weekend spiller Final4 i Champions League mod Vipers Kristiansand, og målvogter Dinah Eckerle fra Tyskland er det mest opsigtsvækkende.

Annonce

Men også forlængelserne med profiler som Estavana Polman , Vilde Mortensen Ingstad, Marit Frafjord, Sanna Solberg og Rikke Poulsen tæller i det regnskab.

Det kan dog nemt tænkes, at Team Esbjerg går ud og henter en enkelt spiller mere til truppen.

- Vi har kun en fløj i hver side, så vi er stadig åbne omkring eventuelle muligheder, forklarer cheftræner Jesper Jensen.

Team Esbjerg søger primært en fløjspiller, der også er i stand til at gardere på en "toer" (backpositionen, red.) i forsvaret.

- Vi vil rigtig gerne hente en, der minder om Sanna Solberg. Kan vi finde det, er det bestemt en mulighed. Kan vi ikke finde det, kan det tænkes, at vi supplerer op med rene fløjspillere, men vi har altså også en fordel i, at vi har tre stærke stregspillere, og det er vi super tilfredse med.

Så Jesper Jensen, intet er sikkert endnu?

- Nej, det er det ikke, men vi er nok tættere på noget, end vi var for en måned siden. Og jeg kan sige, at det er det eneste, vi holder øje med. Vi leder ikke med lys og lygte, og vi tager kun noget, hvis vi synes, det er godt.

Team Esbjergs næste opgave er førstkommende tirsdag, når holdet spiller den første semifinale i slutspillet på udebane mod Odense Håndbold. Til det opgør håber Team Esbjerg på at have både Estavana Polman, der har været ramt af corona, og knæskadede Kristine Breistøl tilbage på holdkortet.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce