Annonce
forside

Team Haderslev KFUM går benhårdt efter en sejr

HADERSLEV: Håndboldmændene fra Team Haderslev KFUM måtte i den seneste kamp lægge ryg til et knebent nederlag på 25-26 til SønderjyskE, men det har nu ikke slået træner Thomas Brix ud.

- I den kamp var vi meget hårdt ramt på ressourcerne på grund af sygdom og afbud, så det resultat er egentlig godkendt, siger han.

At det skal blive til et nyt nederlag i lørdagens udekamp mod Tommerup er derimod slet ikke noget tema.

- Vi går benhårdt efter to point, og der er inden kampen mest fokus på os selv. Det gælder om at finde frem til det spil, vi ved, at vi kan levere. Hvis det lykkes, er vi rigtig dygtige, så er jeg ganske fortrøstningsfuld. Basen bliver et stærkt forsvar, og så skal vi løbe med dem og være mere kyniske i afslutningerne, tilføjer Thomas Brix.

Patrick Nottelmann er tilbage efter ferie. Ny på holdet er også Nicolai Laursen, og så spiller træneren selv med.

Der er afbud fra Thomas Kjems.

Tommerup - Team Haderslev KFUM

Håndbold, 3. division, mænd

Lørdag kl. 15.00, Fyrtårn Tommerup

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: En køn historie

Tilbage i 1990erne undersøgte danske forskere hvilken voksen, der havde størst betydning i et barns liv. Måske til irritation for ligestillingsfrontkæmperne tronede mor øverst på soklen og sikkert med et guddommeligt lys i baggrunden. Herefter fulgte yndlingspædagogen i børnehaven, legekammeraterne, og så fremdeles nedad på ranglisten, indtil far dukkede op. På samme plads som tilfældige bekendte af familien og naboens kat. Det var en værre historie, og siden har mange mænd oppet sig gevaldigt og lært at gå med babysele, ja nogle har strammet sig virkelig an og fået en fødselspsykose. Ellers også hænger det måske sammen med, at begreberne familie og far og mor er blevet mere elastiske størrelser, hvilket kan give udviklende samtaler på legepladsen: - Hvem er den dame der? - Det er min mor. - Hvem er så damen ved siden af? - Det er min far. Endelig er der dem, der helt undgår konflikten om far og mor ved at introducere udtrykket en forælder. Smag på ordet. En kønsneutral sutsko. Men det passer måske godt til en tid, da køn er i vælten og noget man vælger, lige som man vælger skjorter fra bøjlen. På Facebook kan man efter sigende vælge mellem 71 køn. Det kan selvfølgelig give beskæftigelse på de lange vinteraftener – lidt lige som at lægge puslespil med 1500 brikker - men jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at tænke på, hvordan nummer 71 ser ud. Hvordan er det endt der? Og hvornår kommer fænomener som ”mors dag ”og ”fars dag” under beskydning? For det ligner strengt taget en kønsstereotyp af de værre. Man kunne med held – det ville også være meget rationelt – finde det svenske udtryk ”hen” frem. Så kan man slå de to dage sammen og undgå i hvert fald én tur i butikker: - Værsgo og glædelig hens dag. Jeg er så ikke sikker på, at de kvinder, der havde vænnet sig røde roser og dyr chokolade, vil blive begejstret for en gave af mere neutral karakter. Et kinesisk waterpas til 20 kroner eller hvad man i en anden kønsstereotyp tid ville give som fars dags gave. Tværtimod er jeg ret sikker på, at hammeren ville falde. Men selvfølgelig ikke fars hammer.

Annonce