Annonce
Billund

Team Mormor tager initiativ til nyt motionsløb i Grindsted

Familieholdet Team Mormor var naturligvis med til Engsø-Løbet i Grindsted. Nu skal holdet til at arrangere deres eget løb, som afvikles den 15. september i Grindsted. Foto: Martin Ravn

Grindsted får et nyt motionsløb, som skal gøre områdets løbere interesseret i maratonløb

Grindsted: Den 15. september bliver der for første gang afviklet et nyt motionsløb i Grindsted.

Det nye løb får navnet Team Mormor Løbet, der er et såkaldt "Cannonball-løb", som er en slags "lavbudget" motionsløb, der er beregnet for maratonløbere, men hvor alle andre kan også deltage.

Det er holdet Team Mormor, der har taget initiativ til det nye løb, der får start og mål på Engen - overfor sygehuset - i Grindsted, og så går ruten rundt om Engsøen.

Team Mormor er en løbeglad familie fra Grindsted, der i efterhånden mange år er mødtes ved forskellige løb rundt omkring i både Danmark og udlandet. Teamet består af omkring 30 familiemedlemmer, der alle er aktive løbere. Det er så Ib Petersen, 62 år, Ryan Vinbech, 41 år og Ib Jensen, 54 år, der som en del af den hårde kerne, står bag det nye løb.

- Navnet Team Mormor opstod i 2000, da jeg og min nu afdøde kone meldte os til Stjernetour. Vi skulle finde på et navn, og hun fandt så på Team Mormor, som er holdt ved, og som vi løber under ved alle løb, fortæller Ib Jensen.

Annonce

"Cannonball-løb"

"Cannonball-løb" er et løb, hvor hver deltager i princippet sørger helt for sig selv. Med tiden har der dog udviklet sig et lille arrangørbetalt depot med væske og andre former for fast føde.

Hver deltager tager selv sin tid og noterer det ned i løbsprotokollen. Uret stoppes ikke undervejs. Efter løbet udleveres medalje, og diplom kan hentes på nettet.

Der er i dag omkring fire "Cannonball-løb" i Danmark om ugen.

Rute på 7,1 kilometer

Årsagen til, at de vil prøve at afvikle Team Mormor Løbet i Grindsted er for at få gjort områdets motionsløbere interesseret i at løbe maratonløb.

- Løbet bliver ikke en konkurrent til hverken Engsø-Løbet eller Sydbank-Løbet, understreger Ib Petersen.

Ruten bliver på 7,1 kilometer, og så kan deltagerne selv bestemme, hvor mange omgange de vil løbe.

Man kan tilmelde sig frem til løbsdagen den 15. september. Der er plads til max 125 løbere. Tilmelding sker på: teammormor.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Svømmehalsdirektør er dybt frustreret over lange udsigter til genåbning: Op mod 200 kunder har skrevet til Slotssøbadet

Haderslev

Gravene skal have en plan

Danmark

Frygter skævvridning af Danmark efter coronakrise: Regeringen varsler særlig hjælp til landdistrikterne

Sydjylland For abonnenter

Signe og Sebastiam efterlyser bedre job- og uddannelsesmuligheder: Ellers flygter unge fra regionen

Annonce