Annonce
Indland

Teater og film med udsatte unge får Finn Nørgaard-pris

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Finn Nørgaard Foreningen giver på årsdag for skudangreb pris til selskab, der arbejder med antiradikalisering.

På femårsdagen for skudattentatet i København, hvor filminstruktør Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan blev dræbt i 2015, uddeles Finn Nørgaard-prisen fredag for femte gang.

Annonce

Finn Nørgaard blev skudt og dræbt af gerningsmanden Omar el-Hussein under angrebet på Krudttønden på Østerbro.

Prisen går i år til virksomheden C:NTACT, som arbejder med at fortælle personlige historier gennem teater, radio og filmproduktioner. Arbejdet har til formål at forhindre radikalisering af unge.

Med prisen følger også 50.000 kroner.

- C:NTACT gør et utrolig flot stykke arbejde for en hel masse sårbare mennesker, som er i fare for at blive radikaliseret, siger næstformand i foreningen Jesper Lynghus.

- Finn (Nørgaard red.) var en handlingsmand, og man kan kun handle, hvis man har en bedre forståelse af sig selv. Så er det også lettere at gøre sig selv accepteret for omverdenen.

- Det, C:NTACT gør, er, at de lærer folk i sårbare positioner om, hvem de selv er. Sådan at de ikke pludselig en dag går ud og eksploderer i vold og had, siger han.

Foreningen uddeler samtidig et arbejdslegat på 30.000 kroner til den humanitære hjælpeorganisation Inside Out.

Organisationen er stiftet af Camilla Johnson, og den hjælper unge med at bryde ud af negativ social kontrol i religiøse fællesskaber. Stifteren har selv prøvet at bryde ud af en kristen sekt.

Der uddeles også en ildsjælspris, som gives til kriminalassistenten Thorleif Link, som står bag den såkaldte "Aarhus-model". Begrundelsen for modtagelsen er, at han har gjort en ekstraordinær indsats for antiradikalisering.

Selve foreningen er stiftet af Finn Nørgaards familie og hans nærmeste venner, efter at han blev dræbt af gerningsmanden Omar el-Hussein foran Krudttønden.

Senere samme aften affyrede gerningsmanden også skud foran synagogen i Krystalgade i København. Her blev Dan Uzan, som stod vagt foran synagogen, dræbt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

112

Beredskabet lagde en truende mast ned

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce