Annonce
Sønderborg

Teater sætter spot på udsatte familier

Analyse viser, at etnisk danske børnefamilier i udsatte boligområder er en overset gruppe, som har behov for mere opmærksomhed og støtte.

Sønderborg: En analyse fra VIVE viser, at etnisk danske børnefamilier i udsatte boligområder er en overset gruppe, som har behov for mere opmærksomhed og støtte. Det ønsker Udsatterådet i Sønderborg Kommune at følge op på, og det sker tirsdag 28. januar kl. 16-19 på Sønderborghus, hvor alle interesserede kan komme og se Dacapo Teatrets dramatisering, høre dets oplæg til dialog og selv deltage i den.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Udsatterådet.

Kort før jul kom Boligministeriet med den årlige "ghettoliste", som udpeger danske boligområder med over 1000 indbyggere, hvoraf over halvdelen er af ikke-vestlig herkomst, og hvor beboerne opfylder mindst to af fire kriterier, som handler om 1) lav indkomst, 2) lavt uddannelsesniveau, 3) høj ledighed og 4) kriminalitet, der er tre gange højere end landsgennemsnittet.

- Ghettoplanen, som også hedder "Et Danmark uden parallelsamfund", får de fleste til at tænke på ikke-vestlige borgere. Derfor var analysen om de etnisk danske børnefamilier i de udsatte boligområder en øjenåbner, siger formand for Udsatterådet, Rudi Cargnelli.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Danmark

Få overblikket: Det kæmper borgmestrene om i slag om milliarder

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce