Annonce
Haderslev

Teaterforening åbner med en en jordomrejse

Jacob Morild, Thomas Mørk, Lisbeth Kjærulff og Kim Hammelsvang optræder i Jorden rundt på 80 dage. PR foto

Haderslev: Teaterstykket "Jorden rundt i 80 dage" vises torsdag 26. september kl. 19.30 i Harmonien i Haderslev og bliver dermed sæsonstarten i Haderslev Teaterforening.

Der er tale om en musikalsk komedie helt frit efter franske Jules Vernes eventyrroman og klassiker fra 1873. Allerede dengang var der globale rejsende, og man følger sir Phileas Fogg og hans butler Passepartout på deres hæsblæsende tur til mange verdensdele og byer. De møder spændende fremmede mennesker, men stærkt skal det gå for at vinde væddemålet om at nå rundt om jorden på 80 dage.

På scenen ses Jacob Morild, Thomas Mørk, Lisbeth Kjærulff og Kim Hammelsvang.

Billetter kan købes på teaterforeningens hjemmeside eller ved døren på dagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce