Annonce
Kultur

Teaterformand fik tømt kleenex-pakken - Seksstjernede klokker kimer igen over Fredericia Teater

Lars Mølsted drømte om at spille den vanskabte Quasimodo og nu er han tilbage i den altoverskyggende hovedrolle i genopsætningen. Foto: Søren Malmose
Repremieren på Klokkeren fra Notre Dame fik teatersalen til at buldre og brage lige så storslået, som da forestillingen første gang blev opført i 2016. Lidt ekstra digitalt lækkeri er også kommet til, ligesom fire debutanter fik mulighed for at være en del af det store cast. Teaterformand fik tømt sin kleenex-pakke grundigt.

Fredericia: Skulle man være i tvivl, om, hvorvidt Klokkeren fra Notre Dame kan tåle et gensyn, så blev man overbevist efter to en halv time sublim i teatermørket på Fredericia Teater til repremieren fredag aften. Den er ganske enkelt en kompleks sammensmeltning af et gribende musik og sange, imponerende cast, helt unik scenografi, fantastiske visuelle effekter og en historie, der både kan salen til at græde og grine. En forestilling man ikke skal snyde sig selv for.

- Den har alt hvad en musical skal have. For mig er det ganske enkelt den perfekte musical, sagde en stolt teaterchef Søren Møller da også efter forestillingen, som gengangere blandt publikum mente var blevet endnu bedre.

- Det ved jeg ikke om er rigtigt, men det er magisk, og kan kun lade sig gøre, fordi alle yder det absolut bedste de kan - ingen nævnt ingen glemt, sagde Søren Møller.

Den imponerende scenografi er den samme, som de tidligere 140 gange musicalen har været opført i Fredericia og København. Vi befinder os bogstavlig talt inde i Notre Dame, når vi følger dramaet mellem Quasimodo (Lars Mølsted), ærkediakon Frollo (Mads M. Nielsen), kaptajn Phoebus (Emil Birk Hartmann) og Esmeralda (Bjørg Gamst).

Lars Mølsted modtog en Reumert for sin præstation som Quasimodo, og selv om alle gør det fremragende, så svinger Lars Mølsted i sit klokketov over dem alle. Det var fra første færd hans drømmerolle, og det skinner igennem hans vansirede ansigt og pukkelplagede krop.

Annonce

Klokkeren fra Notre Dame

Størstedelen af det orginale hold fra Klokkeren fra Notre Dame er igen samlet på scenen på Fredericia Teater.

I den altoverskyggende hovedrolle som klokkeren Quasimodo finder man igen den prisbelønnede Lars Mølsted. Han vandt i i 2017 prisen Årets Sanger til Årets Reumert for rollen som Quasimodo.

Overfor Lars Mølsted spiller bl.a. Mads M. Nielsen igen den onde Claude Frollo, mens Bjørg Gamst er tilbage som sigøjnerkvinden Esmeralda.

Derudover byder genopsætningen på nye ansigter heriblandt Emil Birk Hartmann som soldaten Phoebus de Martin og Oliver Aagaard-Williams som sigøjnerkongen Clopin Trouillefou.

Thomas Agerholm har instrueret, Lynne Formato koreograferet. Kapelmester er Martin Konge.

Fredericia Teater havde premiere på musicalen i 2016 og den blev derefter spillet på Det Kongelige Teaters gamle scene.

Forestillingen blev belønnet 26 gange seks stjerner og en Reumert som året bedste musical, og scenograf Benjamin la Cour fik en Reumert talentpris for sin scenografi.

Siden har forestillingen været påført med stor succes i Gøteborg Operaen.

Debutanter

Mens en del i salen fredag aften havde haft fornøjelse af "Klokkeren" tidligere, så var der debutanter blandt publikum - Blandt andet Fredericia Teaters nye formand Gitte Lillelund Bech.

- Jeg har glædet mig, og jeg har næsten tømt min pakke med papirlommetørklæder. Det er imponerende at en roman fra 1831 om en historie fra 1432 kan bevæge så meget. Det er ikke Disneys skyld eller Victor Hugos, det er jeres skyld, ligesom det er jeres skyld, at vi bliver Danmarks musicalteater, sagde hun efter forestillingen til glade skuespillere og gæster i foyeren.

Også på scenen havde flere debutanter fået chancen i det ellers sammentømrede hold fra de mange forestillinger. Fire musicalperformere af de seneste kuld fra musicalakademiet var på scenen.

- Det er fedt at være tilbage i Fredericia. Jeg blev uddannet for et år siden og har været rundt at lave forskelligt, men når jeg står på scenen her, så kan jeg godt mærke, at det er her, jeg hører hjemme, sagde Lars Melgaard efter sin debut i ensemblet.

Ekstra krydderi

Selv om scenografi, sange og skuespil er det samme, så har instruktør Thomas Agerholm alligevel formået at føje lidt krydderi til i slutningen af 1. akt. En gnistestrålende ilddans på Notre Dames loft.

- Den havde vi egentlig planlagt til at være med, da vi satte op første gang, men vi kunne ikke få plads til teknikken, og så var der i forvejen tætpakket med effekter, så vi droppede det. Men da vi skulle i gang igen fandt jeg og vores videodesigner Jakob på, at vi kunne lave effekten med video, og det fik vi lov at prøve. Og det virkede, sagde en tilfreds Thomas Agerholm efter tæppefald.

Og selv om man er forberedt på de vilde videoeffekter i forestillingen, så går der stadig et sug gennem salen, når jagten går op gennem Notre Dames tårn og ned igen.

For dem som har oplevelsen til gode er det nu, man skal slå til. Klokkeren fra Notre Dame er på plakaten fra nu og de kommende uger, og det bør man ikke snyde sig selv for.

Oliver AAgaard-Williams har overtaget rollen som sigøjnerkongen Clopin og han løfter opgaven fornemt. Foto: Søren Malmose
Scenografien og de visuelle effekter i Klokkeren fra Notre Dame er i en klasse for sig. Og publikum i genopsætningen forkæles endda med et ekstra krydderi af digital scenografi i Esmeraldas gnistrende ilddans. Foto: Søren Malmos
Emil Birk Hartmann er ny i rollen som Phoebus de Martin - kaptajnen som forelsker sig sigøjnerpigen Esmeralda. Han falder naturligt og flot ind i det sammentømrede hold med 140 forestillinger bag sig. Foto: Søren Malmos
Mads M. Nielsen er tilbage som den uhyggespredende ærkediakon Frollo. Gyselig god. Foto: Søren Malmose
Alle følelser kommer i spil, når man sidder i teatermørket. Tårer og latter, som blandt andet sikres af Thomas Jensen, som stenfiguren Saint Aphrodisius, når han på overbevisende vis taber hovedet et par gange. Foto: Søren Malmose
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce