Annonce
Kultur

Teatret Møllen er med i Reumert-ræs

Fra venstre: Bodil Alling, Peter Seligmann og Connie Tronbjerg (Teatret Møllen) i en scene fra "Tænk, hvis man havde en rejsegrammfon", der er indstillet til en Reumert. Foto: Søren Hasselgaard Skaaning
Haderslev-teatret fik sin første Reumert-pris i 2001. Den 2. juni kan det få nummer to.

Teatret Møllen i Haderslev er indstillet til en Reumert-pris - den danske teaterverdens svar på filmbranchens Bodil.

Haderslev-teatret, der senest fik en Reumert i 2001, er indstillet i kategorien "Årets særpris" for forestillingen "Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon", som er en egenproduktion lavet sammen med Teatret Gruppe 38, Teater2tusind og Carte Blanche, der også er indstillet.

Reumert-prisen uddeles søndag den 2. juni på Nørrebro Teater, og gæsterne og juryen skal igennem 16 kategorier. Det er scenekunst fra hele landet, der denne aften hyldes, og i år har juryen blandt andet haft fokus på "store samarbejder", og det er her, at "Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon" kommer ind i billedet.

I 2001 fik det sønderjyske teater en Reumert for børne- og ungdomsforestillingen "Lennie og George", der var en bearbejdelse af John Steinbecks "Mus og Mænd". Forestillingen var for børn fra ti år og opefter og blev belønnet for at være "en varm og barsk fortælling om glæde og sorg, livet og døden, venskab og barmhjertighed."

Årets Reumert-overrækkelse skal for første gang bæres igennem af frivillige, da den økonomiske støtte siden den første uddeling i 1998, Bikubefonden, i 2018 meddelte, at den ikke længere støtter arrangementet. Prisuddelingen var kendetegnet ved høj faglighed og havde stor betydning for de kunstnere, der modtog priserne, men den savnede nyskabende og udviklingende fokus, lød det dengang fra Bikubefondens direktør.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce