Annonce
Indland

Teenager idømt fængsel for voldtægt efter nytårsfest

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 16-årig dreng fra Greve er blevet idømt ti måneders fængsel for voldtægt af en jævnaldrende pige nytårsnat.
Annonce

Om morgenen på årets første dag modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om en voldtægt begået efter en nytårsfest.

Mandag er en 16-årig dreng fra Greve blevet idømt ti måneders fængsel for overgrebet. Det skriver det regionale medie sn.dk efter dommen, som blev afsagt i Retten i Roskilde.

Den dømte og offeret - en jævnaldrende pige - deltog i en nytårsfest, som blev afholdt i et privat hjem. Begge overnattede samme sted efter festen.

Ifølge sn.dk kom det frem i retten, at pigen var blevet så fuld nytårsaften, at hun kastede op og blev lagt i seng af sine veninder.

På et tidspunkt herefter - mens hun lå i sengen - blev hun voldtaget.

Voldtægten blev anmeldt den 1. januar 2020 om morgenen.

Under en gennemgang samme dag fandt politiet blandt andet et kondom med dna både fra pigen og drengen.

Den 16-årige dreng blev dømt for voldtægt af en person, der ikke var i stand til at modsætte sig overgrebet. Han nægtede sig skyldig.

Retten lagde vægt på drengens unge alder ved fastsættelsen af straffen. Anklageren i sagen havde krævet mindst halvandet års fængsel.

/ritzau/

Læs sn.dk''s artikel her
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce