Annonce
Esbjerg

Tegninger til skaterområde i Ribe er lavet: Unge er begejstrede

Der var masser af smil og glæde at spore hos Nis Bladt-Hansen, Bastian Thorup og Jesper Johansen, da de fik præsenteret de foreløbige tegninger til det kommende skater- og streetmiljø i Ribe. Foto: René Aunsbjerg Fogh
De foreløbige tegninger til skater- og streetmiljø ved Ribe Fritidscenter er lavet, og de indeholder alt det, skaterne ønsker sig.

Ribe: - Det' nice, det der, og det er genialt tænkt.

Superlativerne står i kø hos Nis Bladt-Hansen, Bastian Thorup og Jesper Johansen, der alle er erfarne skatere og i mange år har arbejdet for, at Ribe skal have et skater- og streetmiljø. Nu er pengene til et sådan område frigivet fra Esbjerg Kommune, og forleden fik de et kig på de foreløbige tegninger, som entreprenøren FSR har lavet til projektet.

- Det er al den plads, der er til at skate på, der er godt. Og så har området de elementer, som vi kan lide at skate på, ligesom det er i et format, der giver mening, siger Nis Bladt-Hansen, mens Bastian Thorup fremhæver, at elementerne formentlig også passer til yngre skatere, der ikke er så høje.

Bastian fremhæver også det gode i, at det faktisk er skatere, som har designet streetmiljøet. FSR består nemlig af garvede skatere, som er førende på det danske marked inden for skaterparker.

- Vi har bygget 50 forskellige skaterparks henover de seneste ti år. Vi bruger vores egne erfaringer, og her i Ribe har vi også baseret designet på brugernes ønsker, forklarer medejer Balder Lehmann, der sammen med Claus Hermansen har lavet en kombineret skate- og streetpark til Ribe, som minder om én, der ligger i Jelling.

Annonce

8-10 uger

Hvis alt går efter planen, går byggeriet i gang i slutningen af maj, hvorefter det tager 8-10 uger at bygge. Selv om tegninger er vist frem til skaterne ved workshoppen, er de endnu ikke klar til at blive offentliggjort.

Esbjerg Kommune har afsat 1,6 millioner kroner til projektet, som nu er blevet frigivet.

Kontrakten med entreprenøren FSR ventes at blive underskrevet inden for kort tid.

Fladt område og forhindringer

Skate- og streetparken skal ligge på hjørnet af Sportsvej og Ansgarskolens parkeringsplads lige over for Ribe Fritidscenter. Den bliver 600 kvadratmeter stor og indeholder en stribe forskellige forhindringer. Der er også gjort tanker om opholdssteder, men disse skal på sigt tænkes sammen med den kommende naturlegeplads i samme område, som Ribe Fritidscenter har planer om.

- Vi har gjort overvejelser om, hvad der giver mening at bygge og bruge penge på i forhold til pladsen, der er til rådighed. Vi har dog gjort plads til, at skaterne kan bevæge sig rundt om hinanden, ligesom forhindringerne giver mulighed for at prøve anderledes tricks af, forklarer Claus Hermansen, der tilføjer, at parken i den grad også vil være egnet til løbehjul og BMX cykler.

Ved workshoppen, hvor tegningerne blev fremlagt for nogle af de kommende brugere, var det meningen, at brugerne skulle komme med ideer til forbedringer og andre input. Men da det skulle gøres, kunne de tre skatere fra Ribe ikke sige andet, end at det så rigtig godt ud, og der ikke manglede noget.

- Hvis jeg drømte om at skulle skate et nyt sted, så skulle det se ud, som det her, sagde Nis Bladt-Hansen, der sammen med de to andre får bygget en minirampe ved Ansgarskolens fodboldbane, så snart vejret bliver bedre.

Det bliver på dette område mellem Ansgarskolen og Ribe Fritidscenter, at det nye skaterområde skal anlægges. Anlægsfasen begynder i slutningen af maj, og det ventes, at området er færdigt til sommer. Foto: Esbjerg Kommune
Entreprenørerne fra FSR forklarede om deres tanker bag tegningerne. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Entreprenørerne fra FSR forklarede om deres tanker bag tegningerne. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Annonce