Annonce
Esbjerg

Teknik & Byggeudvalgets fordeling af poster og repræsentantskaber

Esbjerg: Det nye Teknik & Byggeudvalg samledes for første gang fredag den 19. januar og i den forbindelse fik man fordelt en række medlemskaber og repræsentantskaber for 2018-2021.

Første punkt på dagsordenen var udpegningen af udvalgets næstformand. Her faldt valget på Venstres Henning Ravn (V).

Foruden næstformandsposten er Henning Ravn sammen med udvalgsformand Søren Heide Lambertsen (S) også udpeget som medlem af Esbjerg Kommunes Trafiksikkerhedsudvalg.

Til den politiske følgegruppe for Bramming-Grindsted-banen har man valgt Michael Harbøll (S) som kommunal repræsentant. Han kommer i de næste fire år også kommer til at fungere som repræsentant i Esbjerg Byforum. Til Bramming Byforum har udvalget udpeget Henning Ravn som repræsentant, og til Ribe Byforum er valget faldet på Anders Rohr Jørgen (V).

Esbjerg Kommune har hidtil for hver byrådsperiode nedsat et Hyrevognsråd, men pr. 1. januar 2018 er ny taxilov trådt i kraft og med den er det ikke længere kommunen, der skal stå for uddelingen af taxitilladelser. På udvalgsmødet blev det derfor besluttet, at der i første omgang kun nedsættes et midlertidigt Hyrevognsråd for 2018 med Alex Sørensen (V) som formand og Søren Heide Lambertsen (S) som næstformand. Efter 2018 vil man vurdere, om rådet skal fortsætte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Indisk takeaway fik sur smiley

Regionalt For abonnenter

Region om lunken Carelink-bedømmelse: - Man kan godt være tilfreds med en Ford, selv om der står en Mercedes ved siden af

Annonce