Annonce
forside

Teknisk udvalg skal tænke sig godt om

Endelig sker der noget med parkeringsforholdene i Augustenborg, det er noget vi har skrevet om i en længere periode uden at blive hørt, men nu sker der noget.

Læserbrev: Teknik og miljø meddeler, at der vil komme parkeringsrestriktion på fire timer på p-pladserne på Louise Augustas Plads, men vi er en del, der har talt om, at den løsning er lig nul. Man skal tage de halve p-pladser og lave til to-timers parkering. På to timer kan diverse kunder nemt nå at handle, hvis det bliver fire timer, vil de ansatte i Landbrugsstyrelsen bare i deres pause køre deres bil tilbage og frem igen, og så kan de jo holde yderligere fire timer, og så er det fyraften, men jeg tror næppe de gider rokere deres bil hver anden time. Det er måske ok med fire timer på den anden halvdel, så kan vores turister nå at gå en fin lang tur, hvis der vel at mærke er ledige pladser. Det er også skræmmende at der er ca. 100 pladser i Ny Stavensbøl. Jeg går forbi hver dag, og der holder kun mellem tre og ti biler. Det er ellers er ny fin parkeringsplads, men der er nok for langt at gå til selve slottet. Nu håber vi, at teknisk udvalg vil tænke sig rigtig godt om og se sagen fra flere sider.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce