Annonce
Indland

Teknologisk Institut skal skaffe bedre ølsmag

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danske bryggerier vil forbedre smagen af alkoholfri øl. Teknologisk Institut står i spidsen for projektet.

De danske mikrobryggerier skal have bedre mulighed for at imødekomme den stigende efterspørgsel på øl uden alkohol. Samtidig skal den alkoholfrie øl smage bedre.

Teknologisk Institut står i spidsen for projektet, der skal hjælpe de danske mikrobryggerier til at brygge en billigere og mere smagfuld alkoholfri øl.

- På det danske ølmarked er der ikke mange alkoholfrie specialøl, der er danske. Så de danske mikrobryggere vil rigtig gerne være en del af det voksende marked med en mere smagfuld specialøl uden alkohol, fortæller Karin Loft Eybye, der er seniorkonsulent på Teknologisk Institut.

Fire mikrobryggerier - Coisbo ApS, Bryggeriet Flakhaven, Kunstbryggeriet Far & Søn og Bryggeriet Vestfyen A/S - lægger ud med sammen at brygge tre prototyper med nye smage.

Lige nu er det en udfordring for mikrobryggerierne, at den alkoholfrie øl er dyr at producere, så processen skal ifølge Karin Loft Eybye være billigere og mere bæredygtig.

- Traditionelt bliver den lavalkoholiske øl produceret ved, at man fysisk fjerner alkoholen efter brygningen. Og det går ofte ud over smagen og kræver også dyrt udstyr.

- Det er en udfordring for mikrobryggerierne. Det vil vi gerne være med til at teknologiudvikle, så det gør det muligt for de mindre bryggerier at brygge øllen billigere og mere bæredygtigt end den i forvejen alkoholfrie øl, siger hun.

I projektet forventer man at reducere CO2-udledningen ved brygningen. Også maltforbruget skal halveres sammenlignet med almindelige øl.

Projektet er blandt andet støttet af Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklingsprogram, GUPD.

I 2018 blev der solgt 18 millioner alkoholfrie øl i Danmark.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce