Annonce
Erhverv

Telefirmaet Ericsson betaler milliardbøde for korruption

Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Svensk televirksomhed har ifølge amerikanske ministerium bestukket embedsmænd. Ericsson betaler skyhøj bøde.

Det svenske firma Ericsson indvilger i at betale en bøde på en milliard dollar - svarende til cirka 6,7 milliarder danske kroner - efter en række anklager om korruption, herunder bestikkelse af embedsmænd.

Det oplyser det amerikanske justitsministerium fredag.

Lovbruddene er ifølge ministeriet begået over en række i år blandt andet Kina, Vietnam og Djibouti.

Den svenske virksomhed har indrømmet, at det har arbejdet sammen med andre om at bryde en føderal lov om blandt andet gennemsigtighed i regnskaber og bestikkelse af udenlandske embedsmænd.

Eksempelvis betalte Ericsson fra i hvert fald 2000-2016 for bestikkelse, forfalskede regnskabsbøger og optegnelser og indførte ikke en tilstrækkelig intern kontrol af regnskabet. Det oplyser justitsministeriet i en udtalelse.

Hos Ericsson erkender den administrerende direktør, Börje Ekholm, at tingene ikke er forløbet ordentligt.

- Forliget viser, at vi ikke altid har opfyldt vores standarder, når det kommer til at gøre forretninger på den rigtige måde, siger han i en udtalelse.

Det er ifølge de amerikanske myndigheder ikke Ericsson selv, der har betalt bestikkelse af embedsmænd. Det er sket gennem tredjeparter.

Televirksomheden har som følge af sagen gennemgået sit antikorruptionsprogram og taget de nødvendige skridt for at forbedre etikken og sikre, at reglerne overholdes.

Ifølge det norske nyhedsbureau NTB er omkring 50 personer blevet fyret som følge af sagen. Det skriver også, at myndighederne begyndte at undersøge Ericsson allerede i 2013.

I 2016 bragte Sveriges Radio en nyhed om, at televirksomheden i 1999 betalte blandt andet 2,5 millioner kroner til Costa Ricas daværende præsident, Miguel Angel Rodriguez, for at lande en stor kontrakt i landet.

Det var ventet, at Ericsson skulle betale en bøde. I det seneste kvartalsregnskab, som Ericsson præsenterede i september, fremgik det ifølge NTB, at virksomheden havde sat 12,7 milliarder kroner af i forbindelse med afslutningen af sagen.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];