Annonce
Haderslev

Telefonfixer holder også åbent om aftenen

Payam Noori, der stammer fra Iran, er daglig bestyrer af Telefonfixer i Nørregade. Foto: Dorthe Rasmussen
En ny reparations-butik i Nørregade vil også have åbent om aftenen. Som indehaveren siger: - Vi er klar til at fixe telefonen, når folk har tiden til det.

HADERSLEV: Telefonfixer er rykket ind i den tidligere fiskebutik overfor Restaurant Fratelli i Nørregade.

Bag butikken står Ahmed Shahmard, der også driver butikken Danish Phone Repair i Sønderborg.

- Haderslev er min hjemby. Det er her, jeg bor , og jeg tror på, at der er basis for at åbne endnu en butik her i byen, fortæller Ahmed med et smil.

Til at styre forretningen i Haderslev har han hyret Payam Noori, der er uddannet elektronik-ingeniør og tidligere har drevet to lignende butikker i sit hjemland, Iran.

Payam har 12 års erfaring i at med at fixe telefoner og tablets, og han har lavet over 12000 reparationer af alle mærker.

Han kan fixe alt fra en skærmet skærm til lyd, lys, oplader og vandskadeproblemer med mere.

Payam deltager løbende på kurser for at holde sig opdatereret med det nyeste indefor mobiltelefoner og tablets.

Han har også været på kurser i Kina, Iran og Dubai.

Annonce
Elanz, som er veninde med indehaverens mor, kom med en stor blomst for at ønske tillykke med den nye butik. Foto: Dorthe Rasmussen

Åbner igen om aftenen

Udover reparationer af alle slags har Telefonfixer også masser af udstyr til mobiltelefoner og tablets.

På hylderne finder man et stort udvalg af covers, panzerglas, opladere og øretelefoner og andet tilbehør.

- Vi sælger også brugte telefoner, som vi selv sætter i stand. Vi yder altid to års garanti på skærm, og seks måneder på batteriet ved brugtsalg, fortæller Ahmed Shahmard.

Telefonfixer holder åbent på mandag-lørdag fra klokken 10 til 17 og igen fra klokken 18 til 22.00.

Shahmard forventer sig meget af de udvidede åbningstider.

- Der er mange, der ikke har tid til at få fixet telefonerne i arbejdstiden, og det kan også være svært at undvære sin telefon. Derfor tilbyder vi, at folk kan komme her om aftenen og få fixet telefonen. Hvis det er noget akut, kan vi lave det med det samme, siger Ahmed Shahmard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce