Annonce
Aabenraa

Telefonvenner vil bekæmpe ensomhed: Det er ikke pinligt at bede om et opkald

Føler man sig ensom, er det nu muligt at telefon-venskaber. Arkivfoto: Martin Ravn
En gruppe frivillige i Aabenraa Sogn har besluttet sig for at tilbyde telefon-venskaber.

Aabenraa: Corona-virussen har nu i et år påvirket alle danskeres hverdag. En af konsekvenserne er ensomhed, fordi der er blevet lukket ned for masser af aktiviteter.

Derfor har en gruppe frivillige med tilknytning til Aabenraa Sogn besluttet at tilbyde telefon-venskaber.

Projektet er enkelt. Man får en opkald på sin telefon mindst én gang om ugen fra en frivillig, og hvis kemien passer, kan man til hver en tid lade det udvikle sig til en tættere kontakt, der kan foregå så ofte, man selv ønsker det.

Projektet er stadig i sin vorden, og henvendelserne er endnu ikke væltet ind til Inger Thomsen, der er den person, man skal henvende sig til, hvis man enten ønsker at blive ringet op eller ønsker at stille sig til rådighed som telefonven.

- Jeg har indtil videre kun fået henvendelser fra folk, der ønsker at ringe andre op. Der er tale om tre-fire stykker, og jeg havde faktisk troet, at det ville have været omvendt, siger Inger Thomsen.

Annonce

Det er ikke pinligt

Formålet med projektet er at komme ensomhed til livs under corona-krisen, og det henvender sig både til unge og ældre.

- Jeg vil så forsøge at matche folk på den rigtige måde, siger Inger Thomsen.

For gruppen af frivillige drejer det sig nu om at få budskabet bredt, og Inger Thomsen erkender, at det kan være svært at komme i kontakt med de ensomme.

- Det ligger måske ikke lige til højrebenet at bede om hjælp, men det er bestemt ikke pinligt at bede om at få et opkald, siger hun.

Samtidig gør hun også opmærksom på, at corona-krisen jo langt fra er slut.

- Jeg tror, der vil være et behov lang tid endnu, siger Inger Thomsen, der tager sig af alt det praktiske.

Hvis man ønsker at stoppe sit telefon-venskab, men ikke bryder sig om at sige det til den, der ringer op, kan man henvende sig til Inger Thomsen på telefonnummeret 23746279, hvor man også skal tilmelde sig. Så ordner hun resten.


Jeg har indtil videre kun fået henvendelser fra folk, der ønsker at ringe andre op.

Inger Thomsen, kontaktperson


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Her er anklageskriftet fra slumlejren: Kurt Beier scorede over fire millioner på slaveløn til udenlandske chauffører

Sydjylland For abonnenter

Regeringen vil tvinge tyske præster til at oversætte deres prædikener: - Det ville være en disrespekt uden lige

Annonce