Annonce
Aabenraa

Telemuren fortjener at blive set og skulle ikke i havnen

Annonce

Læserbrev: Endelig har vi fundet en placering til Telemuren!

Ja - det har vi været længe om. Jeg må indrømme, at det store kunstværk har været en øm tå for mig alle de seks år, jeg har siddet i kultur- og fritidsudvalget.

Telemuren fortjener at blive set - og at blive set i den sammenhæng, kunsteren Ulla Viotti har tænkt den ind i og lavet den til.

Under skabelsen tog hun udgangspunkt Aabenraa bys røde teglstensbyggerier, byens historie som søfartsby og havnen, hvilket er grunden til de røde teglsten og de blåglaserede partier i værket. De runde søjlelignende dele henviste til orgelbyggeriet. Værket henviser altså til et urbant miljø, havnen og rødstensbyggerier.

Med udgangspunkt i den viden vedtog vi i udvalget kriterier for en genplacering, der tilgodeså dette.

Efter at de mange indkomne forslag var blevet vurderet ud fra kriterierne, stod det klart, at den bedste genplacering for værket er på Gasværksvej; placeringen ligner sågar den oprindelige, med en trafikeret vej på den ene side af muren og parkerede biler på den anden.

For mig har det været vigtigt, at vi lavede en fast beslutning ift. placeringen og ikke en prioritering af flere mulige placeringer, hvilket der ellers var lagt op til. Det punkt er jeg for længst forbi.

Når placeringen er fastsat, kan jeg godt vente på, at den fysiske etablering af Telemuren først bliver, når den helt præcise placering og de praktiske forhold er afklaret. Det vigtigste er, at beslutningen er truffet, at arbejdet bliver gjort ordentligt, så den bliver genrejst lige præcis dér, hvor den med sikkerhed skal blive stående.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce